Silicon Valley rammes af Bitcoin-feber

Bitcoin-feberen spreder sig i Silicon Valley, hvor spekulanter og risikovillige investorer nu hævder, at man vil få den største gevinst på den virtuelle valuta, hvis man bruger den til at skabe en ny digital finansieringsindustri frem for bare et middel til spekulation.

Foto: STEPHEN LAM. Restauranten Sake Zone, der ligger i Californien, accepterer den digitale valuta Bitcoin.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Financial Times.

Tilhængerne af Bitcoin argumenterer for, at de delte protokoller samt fælles standarder for teknologien, som valutaen er baseret på, svarer til internettets åbne teknologier. Den vil dermed udgøre et godt fundament for et finansielt system med lave omkostninger og uafhængigt af den traditionelle bankindustri.

Silicon Valley står dog over for flere forhindringer, hvis man vil stå i spidsen for at skabe et finansielt system i den virtuelle verden. I modsætning til Brasilien, Tyskland og Rusland har de amerikanske myndigheder nemlig været mere forsigtige, og det smitter af på bankerne, der er tilbageholdende med at sætte konti op for Bitcoin-virksomheder, hvilket lægger en dæmper på investeringerne inden for området.