Silicon Valley er it-branchens hjerteland

Den digitale bølge som er skyllet hen over verden i det sidste halve århundrede er skabt i et lille område på størrelse med Fyn. Silicon Valley blev hurtigt en magnet for verdens skarpeste hjerner og en inkubator for giganter som HP, Intel, Apple og Google.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det hele startede med en garage på Addison Avenue i Palo Alto. I den lille, søvnige by ikke langt fra San Francisco startede to tidligere studerende fra Stanford-universitetet, William Hewlett og David Packard, deres eget firma i 1939 med en beskeden startkapital på 538 dollar. Det solrige område i det nordlige Californien var kendt for sine frugtplantager, men der var ingen tegn på, at dette forholdsvis lille geografiske område på størrelse med Fyn senere skulle blive centrum i en global it-revolution.

Den amerikanske flåde havde dog allerede siden begyndelsen af 1900-tallet brugt området omkring San Francisco-bugten til forskning og udvikling af ny radioteknologi. Den første radiostation i USA startede i 1909 i San Jose, der i dag anses som hovedbyen i Silicon Valley. Det private Stanford-universitet i Palo Alto blev grundlagt i 1885 af jernbane-baronen Leland Stanford, som også var guvernør for Californien i otte år.

Men selvom Stanford-universitetet hvert år uddannede dygtige tekniske specialister, så var der ikke mange jobmuligheder i området omkring San Francisco. I stedet måtte de nyuddannede forlade Californien og rejse til østkysten for at finde de gode jobs. Stanford-professor Frederick Terman var bekymret over denne situation i 1930'erne og han forsøgte at etablere en lokal industri inden for radioelektronik.

Et af de første skridt var at overtale to af hans gamle studerende, Hewlett og Packard, til at starte deres eget firma i garagen på Addison Avenue. Her gik de to unge iværksættere så i gang med at udvikle deres første produkt, en tonegenerator, der blev solgt til Disney Studierne til produktion af lyden i de nye tonefilm.

I de tidlige dage var det nemt at følge med i, hvordan det gik med forretningen. ”Hvis bilen stod i garagen, så var der ingen ordrer, men hvis den var parkeret i indkørslen, så var der gang i forretningen," fortalte Terman senere i et interview. Garagen blev i 1987 udnævnt som officielt mindesmærke i Californien og i 1989 blev den udpeget som det sted, hvor Silicon Valley startede.

Og der kom rigtig meget gang i forretningen. Så meget, at HP i dag er verdens største producent af personlige computere med en årsomsætning på 540 milliarder kroner og 155.000 medarbejdere.

Professor Frederick Terman bliver i dag regnet som manden der skabte Silicon Valley. Under Anden Verdenskrig blev han sat i spidsen for et stort projekt med udviklingen af ny radar-teknologi på Harvard universitetet og det gav ham værdifulde kontakter hos den amerikanske forbundsregering, som hjalp med at skaffe kapital til en udbygning af Stanford-universitetets tekniske institutter efter krigen.

I 1950'erne var Stanford midt i en hastig vækst og manglede penge igen, men til gengæld havde universitetet for meget land. Faktisk mere end 3.000 hektar, som stod ubrugt, men heller ikke kunne sælges. Så det var nærliggende at bruge dette areal til at opbygge en højteknologisk virksomhedspark, Stanford Industrial Park, som skulle være tæt forbundet med universitetet – en idé, der senere er blevet kopieret over hele verden. Terman kaldte ligefrem denne ide for "vores hemmelige våben".

Varian Associates flyttede ind som de første, og senere fulgte blandt andet General Electric, Eastman Kodak, Lockheed og Hewlett-Packard, som for længst var vokset ud af garagen. Terman var i mellemtiden blevet prorektor for universitetet og han havde travlt med at tiltrække de bedste hjerner i USA til Palo Alto. Blandt dem var også William B. Shockley, der modtog Nobelprisen i fysik i 1956 sammen med John Bardeen og Walter House Brattain for opfindelsen af transistoren. Han startede Shockley Transistor Laboratory i 1956, men otte af hans bedste ingeniører forlod selskabet året efter og etablerede Fairchild Semiconductor i Palo Alto. Det blev startskuddet til den moderne halvleder-industri i Silicon Valley – tidligere ansatte fra Fairchild startede senere 38 nye selskaber i området.

To af dem, Robert Noyce og Gordon Moore, havde først arbejdet for Shockley og senere været med til stiftelsen af Fairchild, men de forlod selskabet i 1968 og startede deres eget chipfirma, Intel (Integrated Electronics). Flere af deres tidligere kolleger fra Fairchild sluttede sig til. En af de første ansatte var den ungarsk-fødte Andy Grove, som i mange år stod i spidsen for selskabet. Moore er i dag bedst kendt for den berømte Moore's lov, som forudsiger at antallet af transistorer på en chip fordobles med to års mellemrum. Og denne prognose fra 1975 holder stadig i dag.

Intel var klar med den første kommercielle mikroprocessor i 1971 og en af de første mikrocomputere året efter. I dag har firmaet mere end 80.000 ansatte og regnes som verdens største producent af mikrochips.

Fra starten af halvfjerdserne stod det klart, at der var opstået et helt særligt højteknologisk miljø mellem Palo Alto og San Jose – et område, som fik betegnelsen Silicon Valley i en artikelserie i fagbladet Electronic Times. Dét navn blev hængende. Og området fungerede nærmest som en magnet – for kapital, for virksomheder og for mennesker med drømme og gode ideer. Xerox etablerede sit Palo Alto Reseach Center (PARC) i 1970 og satte milepæle inden for objektorienteret programmering, grafiske brugerflader og netværksteknologi. Douglas Engelbart opfandt musen og hypertekst på Stanford.

En anden af it-branchens legender, Steve Jobs, voksede op i Silicon Valley og arbejdede efter skoletid hos Hewlett-Packard. Her blev han venner med Steve Wozniak og de startede i 1976 deres eget firm, Apple. Jobs fik ideen til den grafiske Mac-brugerflade efter et besøg hos PARC og snuppede flere af centerets nøglemedarbejdere. Og Microsoft brugte Mac som inspiration til sit eget grafiske styresystem, Windows.

Silicon Valley fortsatte med at tiltrække teknologi-virksomheder op gennem firserne og halvfemserne – omkring årtusindskiftet havde Sand Hill Road i Menlo Park de dyreste ejendomspriser i verden – men dalen blev hårdt ramt af dotcom-krakket i 2000. San Jose er dog stadig den by i USA, hvor der registreres flest patenter målt i forhold til indbyggertallet.

Og en ny generation af unge iværksættere har overtaget arven fra Silicon Valleys grundlæggere og startet deres egne garage-virksomheder, som i dag er vokset til giganter som eBay, Google og Yahoo.

ComON rapporterer i denne uge fra Silicon Valley i Californien.