Sig mig hvor du bor...

Byline - bylinebillede Jens Chr. Hansen, BM Business Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Domiciler – store virksomheders hovedkontorer – er ikke, hvad de har været. Hovedkontoret har forvandlet sig til et ordinært aktiv i regnskabet, som ligesom alt andet skal effektiviseres og give et konkret afkast på bundlinjen. Betragtninger om domicilet med den fine adresse eller beliggende i flotte, historiske bygninger er passé. Domicilet som visitkort er passé.

Der er penge at tjene ved at bringe hovedkontoret i spil. Enten flytte ud og dermed effektivisere rumforbruget, etablere sale-and-lease-back arrangementer eller skære ned og flytte ind i mindre pretentiøse lokaliteter i omegnskommunen. Oftere og oftere ser man, at nye topchefer i iveren efter at forbedre marginalerne endnu mere – eller begrænse underskuddet – omgør tidligere topchefers beslutninger.

På det seneste har nogle af landets største virksomheder skullet tage store historiske beslutninger. Danske Bank er synonym med Holmens Kanal i Indre By og dermed Københavns »Financial district«. Palæer fra en svunden tid, som er flotte at se på, men pokkers snørklet indviklet. Og storbanken kan blot rumme en mindre del af hovedkontorsfunktionerne på Holmens Kanal.

Derfor var der under den tidligere topchef Eivind Kolding optræk til, at Danske Bank burde tage en beslutning om at flytte ud af »down-town« København og rykke ud i nybyggede ejendomme i Nordhavn. En dyr proces, som ville tage en frygtelig masse ledelseskraft, og derfor tog den nye topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, for nylig en beslutning om at udskyde udflytterplanerne, blive i byen og koncentrere kræfterne om kunderne.

Det samme gør sig gældende med den nye topchef i Nykredit. Michael Rasmussen kom til i september, og han har fra starten fået hænderne fulde med at få justeret strategien på plads, så den flugter de enorme udfordringer, der er i vente for Nykredit. Den tidligere Nykredit-chef Peter Engberg Jensens planer om udflytning til Ørestaden er sat på stand-by.

Michael Rasmussens tidligere arbejdsplads, Nordea, har derimod ikke så store øjeblikkelige udfordringer som Danske Bank og Nykredit. Nordea fastholder planerne om at flytte hele molevitten fra havnekajen i det indre København til Ørestad om nogle år. Nordea ejer ikke selv glasbygningerne på Christianshavn, men er lejere på langtidskontrakt.

Andre domiciler er knap så markante som de tre finanshuse i Indre By. Pensionsselskabet PFA skal meget snart tage beslutning om fraflytning eller ikke fraflytning fra Marina Park ved Nordhavn station for at flytte længere ud i nye lokaler i Nordhavn. En beslutning, der sandsynligvis skal tages, mens topchefen Henrik Heideby residerer i PFA. Han bliver 65 år i maj 2014.

Andre tidligere meget prominente Københavner-virksomheder som GN Store Nord med domicil på Kgs. Nytorv, TDC fra Nørregade og senest DSB fra Sølvgade er flyttet ud. Dels på grund af krise dels på grund af effektivitetskrav.

Andre er dog blevet, og tak for det. ØK nåede lige netop at tage beslutning om at flytte fra Holbergsgade og bygge nyt hovedkontor på Midtermolen, inden det gamle verdenskonglomerat krakelerede. Midtermolebygningen er i dag hovedkontor for Alm. Brand, men blandt mange forkerte beslutninger i ØK lyste beslutningen om at bygge nyt og stort på Midtermolen op som en af de bedste.

Også DI valgte at forblive på en markant adresse, da hovedkontoret på Rådhuspladsen skulle moderniseres. Et godt gæt er, at en permanent udflytning til Ørestaden kunne have sparet DI-medlemmerne for store millionbeløb.

A.P. Møller - Mærsk valgte – dog efter nogen turbulens – at forblive i byen, da hovedkontoret på Kgs Nytorv blev for lille. Egentlig ville Mærsk Mc-Kinney Møller have flyttet hovedkontoret til Gentofte, men det blev afvist af kommunen, og derfor blev Esplanaden ved havnefronten sidst i 1970erne valgt som nyt domicil for Mærsk.

Carlsberg er i færd med en meget stor ombygning af hele komplekset på ydre Vesterbro, og det nye hovedkontor, ja, det skal heldigvis opføres på Carlsberggrunden.

Det er forståeligt, at topledelserne i en ofte kortsigtet, bundlinjefikseret tid vælger at flytte ud i anonymiteten for at spare penge og gøre hovedkontorsfunktionerne mere effektive. Men for byen og byrummet kunne man i en stille og – indrømmet – nostalgisk stund, håbe at flere af de store virksomheder i højere grad lod sig inspirere af den gamle ejendomsmatador, kong Christian 4.

Det er muligt, at det vil udløse en anelse kritik på den korte bane, men virksomheder, som har tænkt sig at forblive i business de næste mange årtier, bør have modet og visionerne til at tænke disse mange årtier frem.