Med baggrund i omlægningen justeres selskabets resultatforventning for 2017 til et underskud før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat på 12-18 mio. kr. mod tidligere et overskud på 0-6 mio. kr.
Omlægningen medfører en fremadrettet markant forbedret driftsindtjening i niveauet 3,5 mio. kr. årligt, og dels et kurstab, inkl. omkostninger, i niveauet 20 mio. kr. som følge af førtidsindfrielse målt i forhold til den aktuelle dagsværdi, begrunder selskabet.
»Foruden at kurstabet er 100 pct. afdækket i den nye bankfinansiering, sikrer den nye finansieringsaftale, at selskabets likviditetsberedskab styrkes«, skriver Silkeborg IF Invest.