Siemens står for Finlands største offshore-vindmøllepark

Siemens skal levere vindmøllerne til den første offshore vindmøllepark i Finland, Tahkoluoto-projektet på 40 megawatt.

Foto: RODGER BOSCH. Det dansk-tyske vindmøllefirma har samlet installeret mere end 5,8 gigawatt offshore vindenergi verden over, oplyser Siemens.
Læs mere
Fold sammen

Ti af Siemens' møller skal snurre i projektet, der installeres mellem 0,5 og 3 kilometer fra den finske vestkyst tæt på byen Pori.

Vanddybden er kun 8 til 15 meter, men projektet kræver særlige stålfundamenter for at modstå pakis i det kolde farvand.

Møllerne skal installeres for kunden Suomen Hyötytuuli i sommeren 2017 og ventes at være på plads i samme efterår.

Det dansk-tyske vindmøllefirma har samlet installeret mere end 5,8 gigawatt offshore vindenergi verden over, oplyser Siemens.