Siemens ramt af svigtende ordrer i fjerde kvartal

Den tyske industrikæmpe Siemens kunne ikke følge med forventningerne i markedet i fjerde kvartal, hvor overskuddet var lavere end ventet.

Foto: CHRISTOF STACHE. Arkivfoto: Den tyske industrikæmpe Siemens kunne ikke følge med forventningerne i markedet i fjerde kvartal, hvor overskuddet var lavere end ventet.
Læs mere
Fold sammen

For hele regnskabsåret løfter selskabet sit udbytte med 10 eurocent til 3,70 euro, men også det er lidt under det forventede niveau i markedet, der ifølge Bloomberg News lød på et udbytte på 3,80 euro per aktie.

I fjerde kvartal af regnskabsåret 2016/17 leverede Siemens et overskud fra området industrial operations på 2,20 mia. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv havde ventet et overskud på 2,45 mia. euro, skriver Bloomberg News.

Det er blandt andet svigtende ordrer i el- og gasdivisionen, der trækker ned, skriver nyhedsbureauet.

Siemens er desuden trukket ned af, at vindmølleselskabet Siemens Gamesa, der er et resultat af en sammenlægning af Siemens Wind Power og spanske Gamesa, leverede skuffende resultater i sit fjerde kvartal, hvor også prognosen for 2018 var under det ventede.

/ritzau/FINANS