Siemens’ pengetank presser Vestas på havet

Vindmølleparker på havet bliver i stigende grad finansieret projekt for projekt. Forrest i kapløbet står Siemens med sit eget finansieringsselskab.

Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

85 kilometer ud for den hollandske kyst skal Siemens bygge en enorm havmøllepark. Gemini hedder den. Parken på 600 MW bliver blandt de største i verden, og Siemens er med til at finansiere milliardprojektet. Modellen viser en styrkefordel for den tyske industrikoncern over for den tætteste konkurrent Vestas.

Tidligere ville én projektudvikler finansiere havmølleparken og måske sælge dele af den, når den var opført. Men ved Gemini-projektet er tilgangen en anden. Den samlede regning lyder på 22,5 mia. kroner, og en række selskaber står bag finansieringen. Siemens leverer således en del af egenkapitalen, mens mere end 20 banker, pensionskasser og eksportkreditforeninger i fællesskab har skaffet projektfinansiering til Gemini.

For Siemens var medfinansieringen afgørende for at få ordren.

»Det giver en tryghed for bankerne, at hovedleverandøren af den tekniske løsning selv er med til at finansiere. Ved Gemini og flere andre projekter har finansieringen været med til at sikre Siemens ordrer,« siger Michael Hannibal, adm. direktør for Siemens Offshore Wind.

Stor fordel ved finansiering

Siemens leverer finansieringen gennem forretningsenheden Siemens Financial Services, hvis mission er at støtte »fyrtårnsprojekter« for Siemens-koncernen. Projekter, der kan være med til at åbne nye markeder. Udover Gemini-parken har muligheden for medfinansiering bl.a. været med til at skaffe Siemens ordren på USAs største havmøllepark Cape Wind, som endnu er i udviklingsfasen.

Siemens’ konkurrencefordel bekræftes af Feng Zhao, der er vindanalytiker hos BTM Consult Navigant.

»Det er helt klart en stor fordel for Siemens, at man har moderselskabet i ryggen og mulighed for at tilbyde finansiering gennem Siemens Financial Services,« siger han og forklarer, at havmøllemarkedet har ændret sig de seneste ti år.

Tre faktorer er afgørende: Havmølleprojekterne er blevet større og dyrere. Samtidig er mange af de store europæiske energiselskaber pressede på økonomien. Derfor har de svært ved at finansiere projekter til over 20 mia. kroner på balancen. Endelig er havmølleteknologien i dag mere moden, risikoen er minimeret, og de attraktive afkast tiltrækker flere banker og pensionskasser.

Industrikæmper udfordrer

De fleste havmølleparker bliver stadig finansieret af energiselskaber, men vindanalytikeren forudser, at mængden af projektfinansiering vil vokse. I konkurrencen mellem de forskellige vindmølleproducenter, er muligheden for at levere finansiering dog ikke alt.

»I det samlede billede udgør finansiering kun en af flere dele. Teknologien er helt afgørende, og her er Siemens og Vestas henholdsvis nummer et og to i dag,« siger Feng Zhao.

Siemens har installeret 3,9 GW offshore vindmøller. Det er mere end halvdelen af alle vindmøller på havet. Som nummer to har Vestas installeret 1,4 GW offshore.

Sideløbende med de nye finansieringsformer melder en række store industrikoncerner sig ind i kampen på offshoremarkedet. Det gælder bl.a. franske Alstom og sydkoreanske Samsung. De har endnu installeret få havvindmøller, men de har store ambitioner.

Alstom og Samsung har det til fælles med Siemens, at de indgår i store industrikoncerner og kan trække på andre dele af forretningen for at skabe økonomisk sikkerhed, men også for at levere større dele af værdikæden omkring havmølleparkerne.

Alstom og Siemens er således blandt de største, når det kommer til nettilslutning af havmølleparker, og Samsung er interesseret i både at levere fundamenter til havvindmøllerne og på sigt drive egne installationsskibe.

Uklarhed hos Vestas

Danske Vestas tilbyder ikke medfinansiering af havmølleprojekter, og siden 2006 har selskabet holdt sig til udelukkende at levere vindmøller, mens andre selskaber bærer resten af risikoen ved havvindmølleprojekterne. Her håber Alstom og Samsung at kunne tage markedsandele ved at tilbyde samlede løsninger. For små to måneder siden indgik Vestas officielt i et offshore joint venture med japanske Mitsubishi. Centrum for samarbejdet er Vestas’ enorme V164 havvindmølle på 8 MW. Joint venturet har fået navnet MHI Vestas Offshore Wind, og selskabet har 380 ansatte. Endnu er forretningsgangene dog så nye, at den adm. direktør Jens Tommerup hverken kan forklare, om selskabet vil begynde at tilbyde medfinansiering eller dække andre dele af værdikæden ved offshore-projekter.

Én ting er sikkert – konkurrencen fra Siemens er hård, og presset fra de øvrige industrikæmper vokser.