Siemens overvejer nej til a-kraftværker

Siemens overvejer at trække sig ud af produktion af atomkraftværker, skriver Ingeniøren.

Foto: BENOIT TESSIER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siemens har i al stilhed afsluttet sit joint-venture med franske Areva, og modtog i ugen efter atomulykken i Japan betaling for sin ejerandel i den fælles atomvirksomhed Areva NP. Selv om overdragelsen har været planlagt siden 2009, så har det alligevel givet anledning til en del omtale i tyske medier, hvor der går rygter om, at Siemens overvejer helt at stoppe med produktion af atomkraftværker.

Avisen Süddeutsche Zeitung citerer anonyme koncernkilder for, at Siemens drøfter at droppe a-kraft efter atomulykken, og nyhedsmagasinet Der Spiegel har ifølge Ingeniøren opsnappet lignende signaler.

Siemens dannede ellers for bare to år siden et joint venture med russiske Rosatom med målsætningen om at blive globalt førende på markedet for kernekraftværker. Rosatom kan nu vise sig som en barriere for Siemens' nej til atomkraft.

Tyske branchefolk vurderer således, at russerne vil presse Siemens til at holde fast i det fælles joint venture. Trækker Siemens sig kan det således meget vel koste en række lukrative russiske infrastrukturprojekter, som selskabet fik stillet i udsigt i forbindelse med dannelsen af joint venturet, skriver Ingeniøren.