Siemens og Statoil satser på flydende havmøller

Siemens og Statoil er på vej mod nye landvindinger. Produktion af flydende havvindmøller kan i løbet af relativt få år blive en helt ny forretning. »Det kan blive stort for begge selskaber,« siger teknologichef i Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siemens tager nu et nyt teknologisk kvantespring. Flydende havmøller på dybt vand kan inden for relativt få år sættes i produktion til salg over hele verden.

Mere end 70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Havet er en nærmest uudtømmelig kilde til energi. I Nordeuropa skyder den ene store havmøllepark op efter den anden. Siemens er ubetinget nummer ét i verden på fremstilling af havmøller - der står på fundamenter på havbunden - til store europæiske energikonsortier.

Helt ny forretning

Efter mere end et års forsøg med afprøvning af en prototype med navnet Hywind har Siemens og Statoil konkluderet, at parternes fælles projekt er en succes. Flydende havmøller kan teknisk realiseres uden væsentlige vanskeligheder, og det vil give mulighed for at opbygge en helt ny forretning med kommerciel produktion af havmøller på flydende stålkonstruktioner.


»Det kan blive et nyt forretningsområde. Efter 2015 vurderer jeg, at de første store flydende vindmølleparker på over 100 megawatt pr. styk kan blive en realitet. Med tiden kan det her blive stort for både Siemens og Statoil. Vi tror på konceptet,« siger teknologichef Henrik Stiesdal fra Siemens Wind Power.

Placeringsmuligheder

Siemens og Statoil installerede for godt et år siden verdens første flydende vindkraftværk efter Statoils koncept. Det har navnet Hywind. Projektet, som der er investeret flere hundrede millioner kroner i, især fra Statoil, omfatter en prototype, som er installeret på 220 meter dybt vand ud for kysten af det sydvestlige Norge.

Store havmøller er hidtil blevet monteret på fundamenter placeret direkte på havbunden. Men hvis møllerne skal opstilles på vanddybder på over 30 til 50 meter, bliver de ekstra dyre.

»Dette kan begrænse udnyttelsen af offshore-vindkraft, især i lande med kun få eller ingen lavtvandsområder langs kystlinjen. Hywind kan åbne for nye muligheder for udnyttelse af off­shore-vindenergi, fordi der er langt flere valgmuligheder for vindmøllernes placering end før. Siemens vurderer, at flydende havmøller er et nyt forretningsområde, der er værd at gå efter,«, siger teknologichef Henrik Stiesdal.

Læs også: Nye vindmøller skal flyde på vandet

Hywind-prototypen har ifølge teknologichefen kørt upåklageligt. Møllen ligger stabilt og producerer sikkert på havet, selv når det stormer, og der er høje bølger. Ved at regulere vingerne på en smart måde er det lykkedes Siemens og Statoil med vingerne at dæmpe den flydende platforms bevægelser i vandet.

»Vinger og maskinhus vejer i alt 150 ton. Toppen af møllen står oven på mølletårnet, der igen står oven på den flydende stålkonstruktion. Hywind står stabilt som en klippe på havet uanset vejrforholdene. Det har vi vist gennem vores test,« siger Henrik Stiesdal.

Global leder

Fordelen ved at bygge store flydende vindmøller på dybt vand er, at vinden blæser kraftigere og mere konstant end nær kysterne. Samtidig kan man bygge mere frit på havet, da ekspansion nær kysten kan blive vanskelig, hvis udbygningen foregår i fiskefelter eller i områder, hvor fugle yngler eller opholder sig. Gigantiske vindparker skal i de kommende år bygges ud for blandt andet Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien og Danmark, men også i USA og Kina er store offshore-projekter under udvikling. Eksperter fra The Marine Board of the European Science Foun­dation konkluderede for nylig, at Europa i 2050 kan sikre halvdelen af sin energi fra havet. Flydende havmøller kan komme til at spille en vigtig rolle.

Det var Bonus Energy, nu Siemens Wind Power, der i 1991 opførte verdens første havmøllepark ved Vindeby ud for det nordvestlige Lolland.

I dag er dansk vindindustri, der er under hård konkurrence fra store selskaber i USA, Kina og Indien, global leder på såvel land- som havmøller.

På havmøller er Siemens en klar nummer ét, mens Vestas er nummer to.