Siemens og Dong sagsøgt af tysk vindmøllegigant

Siemens har stjålet en vigtig teknologi til flere af selskabets vindmøller. Sådan lyder beskyldningen fra tyske Enercon, der også rettes mod danske samarbejdspartnere.

Den tyske vindmølleproducent Enercon har valgt at sagsøge Siemens Wind Power for at have stjålet teknologien High Wind Ride Through, som er en softwarekomponent i blandt andet Siemens' 6 ME prestigemølle, der sikrer højt output ved høje vindhastigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kay Nietfeld

Det ligner utvivlsomt en omfattende strid om patentrettigheder på Siemens' havvindmøller, der i øjeblikket finder sted i Storbritannien.

Det fremgår af branchemediet Recharge.

Den tyske vindmølleproducent Enercon har valgt at sagsøge Siemens Wind Power for at have stjålet teknologien High Wind Ride Through, som er en softwarekomponent i blandt andet Siemens' 6 ME prestigemølle, der sikrer højt output ved høje vindhastigheder.

Samme teknologi bliver også brugt i den populære 3.6MW-vindmølle, der blandt andet står opført i verdens største havvindmøllepark, London Array, hvor det danske energiselskab Dong også opererer som en central spiller.

Ifølge Recharge er det selskabet Wobben Properties, der skal køre sagen for Enercon, men det fremgår endnu ikke, hvilke krav der vil blive stillet til de danske selskaber.

Hos Siemens forklarer man, at man føler sig overbevist om, at ingen rettigheder er blevet krænket, mens Dong ikke har ønsket at udtale sig til Recharge om sagen.