Siemens fører med ny monstermølle

Med lancering af en ny, stor offshore vindmølle på seks megawatt bringer Siemens sig teknologisk og tidsmæssigt helt i front foran bl.a. Vestas og GE.

Siemens Wind Powers nye supervindmølle på testcentret i Høvsøre ved Lemvig. Foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siemens Wind Power med hovedsæde og hovedproduktion i Danmark lancerer i dag en prototype af megavindmøllen for næsen af sine nærmeste og hårdeste konkurrenter. Det er først og fremmest Vestas og General Electric(GE). Men også kinesiske Sinovel og koreanske Samsung får baghjul af Siemens. »Siemens bringer sig i en førerposition. For det første er de hurtigt ude med den nye, store mølle. For det andet har de med lanceringen af denne gearløse havmølle fået et teknologisk forspring i forhold til Vestas, amerikanske GE, kineserne og sydkoreanerne,« siger direktør Per Krogsgaard fra rådgivningsfirmaet BTM Consult. Se billederne: Konstruktion og opsætning af Siemens vindmøller Siemens vil sælge og installere i omegnen af 10-20 møller af den nye type næste år og endnu flere i 2013, inden den planlagte serieproduktion af møllen i storskala starter i 2014. Vestas er først i 2015 klar til at sælge sin megamølle på syv megawatt. »Vi har udviklet seks megawatt møllen til fremtidige havvindmølleprojekter, bl.a. i Nordsøen. 
"Vi venter, at vores nye mølle vil sætte nye standarder for ydeevne og robusthed – og samtidig sænke udgifterne til vedligeholdelse. Det har især stor betydning i de barske vilkår, der er til havs,« siger teknologichef Henrik Stiesdal. Siemens har i udviklingen af den nye stormølle gjort brug af flere nøgleteknologier, der ifølge Stiesdal har bestået sin prøve som vindmarkedets førende kommericielle havmølle, nemlig en 3,6 megawatt maskine fra Siemens. Det gælder bl.a. på de specielt designede, effektive vinger. Desuden gør stormøllens lave vægt, at det bliver billigere for Siemens at producere både vindmølletårn- og maskineri. Bliver hele programmet i den britiske regerings storstilede udbudsrunde fra 2015-25 rullet ud, skal der opføres havmøller med en samlet kapacitet på 32.000 megawatt i britisk farvand. Det vil kræve en investering på omkring 840 milliarder kr., hovedsagelig af private investorer. Udbygningen svarer til 10.000 møller på 3,2 megawatt eller godt 5.000 møller på seks megawatt. »De investorer, der fra 2015 vil opføre de første havmølleparker, skal afgive ordrer senest i 2013. Derfor skal Siemens have den nye maskine testet så hurtigt som muligt. Fra 2014 regner vi med at have en betydelig produktion af vores nye mølle, og vi skulle gerne have den største andel af ordrene på de havmøller, der bliver bygget over en tiårig periode frem til 2025 i britisk farvand. Det er virkelig big business for os,« siger Henrik Stiesdal.



Efter vurderinger i branchen står Siemens efter alt at dømme foreløbig med branchens stærkeste kort og en af de mest konkurrencedygtige supermøller. I dag er de største mainstream møller typisk på omkring 2,5-3 MW. Møllerne, der er på vej til selskabernes salgskataloger inden for de nærmeste år, ligger på mellem fem og syv megawatt i kapacitet. Siemens’ skarpeste konkurrent på havmøller, Vestas, har meldt ud, at selskabet i første kvartal af 2015 venter at sætte en syv megawatt havmølle til salg. Vestas har samtidig bebudet, at den nye mølle skal konstrueres i slutningen af næste år for at blive testet. De to selskaber havde sidste år hver omkring 45 procent af havmøllemarkedet, dvs. opstillede vindmøller målt i megawatt. I Kina gør Sinovel og Goldwin sig klar til at gå i gang med at bygge havmøller på fem til syv megawatt fra sommeren 2012. Sydkoreanske konglomerater Samsung, Daewoo og Hundai planlægger ligeledes megamøller. I 2015 ventes havmøller at udgøre knap ti procent af det globale vindmarked mod sidste års godt tre procent.