Siemens får rekordoverskud

Første melding om 2010 fra Europas største industrikoncern viser, at krisen er et overstået kapital for industrien.

Foto: MICHAELA REHLE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Europas største industrikoncern, Siemens, er kommet godt ud af 2010. Koncernen har endnu ikke offentliggjort sine regnskabstal for fjerde kvartal, men koncernledelsen løftede alligevel sløret for tallene på et møde mandag aften med analytikere i New York.

Regnskabsåret, som sluttede med udgangen af september, gav koncernen største dens største overskud nogensinde, og dagens resultater viser fortsat vækst.

Dermed indskriver Siemens sig i rækken af store industrikoncerner, som viser ny vækst og rekordhøje overskud.

”Vi er godt begyndt og på rette kurs mod vores mål,” sagde koncernens finansdirektør, Joe Kaeser, ifølge Handelsblatt.

Siemens’ mål for hele regnskabsåret er en overskudsfremgang på 25 til 35 procent, og en ”moderat” organisk vækst i omsætningen.

Nettofortjenesten i fjerde kvartal – som altså er første kvartal i Simens’ regnskabsår – vil ligge halvanden milliard euro over tallet for et år forinden for videreført virksomhed. Og omsætningen vil ligge betydeligt over sidste års tal på 17,4 milliarder euro, men dog under de 21,2 milliarder euro, som blev nået i rekordkvartalet lige før, altså månederne juli til september sidste år.

Det er især den meget konjunkturfølsomme produktion af industriudstyr, som er gået frem, og også salg af tog og vindmøller går godt. Joe Kaeser advarede dog mod alt for optimistiske forventninger, for de kommende måneder vil væksten løje af; den kraftige fremgang igennem 2010 var nok så meget en reaktion på kriseåret 2009.

Siemens har tre kerneforretninger – industri, energi og sundhed. Koncernens smertensbarn gennem flere år, IT-divisionen SIS, blev i sidste måned afhændet til franske Atos Origin, og Siemens kommer til at bogføre et tab på 200-300 millioner euro på salget. Blandt produktionsvirksomheder overgås Siemens i Europa i størrelse kun af bilproducenterne VW og Daimler.

Detaljerne i Simens’ kvartalsresultat offentliggøres den 25. januar.