Showtime slut for Parken

Parken skærer alle meningsløse udgifter væk og ledelsen har ingen unødige meninger. Det er Parken version II, der tegner sig efter Don Ø's farvel

Den nye ledelse i Parken S&E lægger nu for alvor Flemming Østergaard-dagene bag sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spotlightet er slukket. Ledelsen har ikke længere nogen meninger om dette eller hint. Det er nye tider i Parken.

"Vi forsøger at holde os til det, vi beskæftiger os med til daglig. Vi holder os til det, vi kender og skal ikke snakke med om alt muligt andet. Vi har ikke holdninger til alt," siger Parken-direktør Anders Hørsholt til Børsen.



Dermed tones der for alvor rent flag og afstand til de gamle Parken-dage, hvor daværende formand, Flemming Østergaard, sjældent sagde nej til at dele en holdning eller kommentar med offentligheden.

Nu handler det om at lave gode økonomiske resultater og at skære forretningen til, så den igen tjener penge, så den meget store gæld kan blive betalt.

Det sker bl.a. ved en opdeling af de enkelte forretningsområder, så fodboldklubben FCK, ligesom andre aktiviteter som Fitness.dk og Lalandia kører selvstændigt og står på mål for de resultater de selv leverer.