Shells kamp om boringer i Alaska

Shell har efter investeringer på 19 milliarder kroner og fire års kamp i Alaska fortsat problemer med at få tilladelse fra USAs myndigheder til at gå i gang med off­shore-boringer.

Foto: MIKE DUHON / ROYAL DUTCH SHELL / HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Samtidig med at olieindustrien kæmper med enorme omkostninger til igangværende offshore-boringer rundt om i verden og protester fra miljøbevægelser som WWF og Greenpeace, kan nye skrappere sikkerhedskrav fra USAs myndigheder hindre olieselskabernes fremtidige operationer i Alaska.

Efter at præsident Barack Obama netop har ophævet USAs midlertidige moratorium-stop for tilladelser til nye boringer i Arktis, er Shell begyndt på en intensiv lobbyvirksomhed. Det sker for at få endelig godkendelse af stærkt forsinkede planlagte prøveboringer i Chukchi Havet og Beaufort Havet nord for arktisk Alaska.

Selskabet har betalt dyre annoncer i landsdækkende amerikanske aviser som led i en kampagne for at overbevise den amerikanske offentlighed og regeringen i Washington om, at Shell vil tage nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det sker for at undgå en katastrofe og forurening som med BPs boreanlæg Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. Alaska er USAs næststørste producerende oliestat efter Texas. Shells projekter har været ramt af forsinkelser i amerikansk lovgivning og retssager i fire år. Shell har allerede investeret 19 milliarder kr. i de strategisk vigtige off­shore-projekter, bl.a. til køb af licenser. Netop da BPs borerig havde sit blow out den 20. april og dræbte 11 borearbejdere og tømte millioner af tønder olie i bugten, regnede Shell med, at selskabet var tæt på at kunne begynde at bore. Herefter ramlede det for Shell. Efter miljøkatastrofen suspenderede Obamas administration de fleste offshore-boringer ved USAs kyster, herunder i de miljømæssigt følsomme havområder i arktisk Alaska. Efter at moratoriet er ophævet, presser Shell på for inden udgangen af 2010 at få en endelig godkendelse af sine arktiske projekter. Ellers er der for kort tid til at flytte et boreskib og en flåde af støtteskibe til Alaska næste sommer, når havet er fri for is. 

Shell siger, at dets beredskabsplaner for boringer i Arktis er mere robuste end BPs var i Golfen. En talsmand for indenrigsministeriet i Washington siger, at myndighederne går forsigtigt til værks på grund af Alaskas unikke miljø. Derfor ønsker myndighederne yderligere oplysninger fra Shell om risiko for udslip og Shells indsats i tilfælde af, at der slipper olie ud.

Nye udfordringer

De højere sikkerhedskrav, som USAs myndigheder ventes at indføre i kølvandet på katastrofen i Den Mexicanske Golf og risikoen for et blowout i det sårbare arktiske miljø, vil ifølge eksperter stille selskaberne over for nye udfordringer.

»Det bliver dyrere for olieselskaberne at producere f.eks. i Den Mexicanske Golf og i Arktis, fordi det vil tage længere tid at få nye projekter startet. De amerikanske myndigheders kontrol og krav til sikkerheden og miljøet vil givet blive strengere,« siger olieanalytiker i Nordea, Tina Margrethe Salvedt. BP er en af de største producenter i Alaska, bl.a. fra de indbringende Prudhoe Bay-felter i Alaska. Siden 1988, hvor produktionen toppede med 2,1 mio. tønder pr. dag, er den faldet til 680.000 tønder pr. dag. Shell håber fra sine nye oliefelter i Chukchi Havet og Beaufort Havet at kunne producere 500.000 tønder olie om dagen.