SF-ordfører: Vi skal gøre op med politikernes berøringsangst overfor data og teknologi

Fremtidens samfund bør bygge på andelstanken og borgerløn. Det er SF'eren Lisbeth Bech Poulsens bud på, hvordan vi giver magten tilbage til borgerne, når mere og mere data om dem samles i få private og magtfulde virksomheder.

SFs Lisbeth Bech Poulsen taler om borgerløn, data og teknologi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Hvor stor skal borgerlønnen være for at give borgerne frihed til at investere deres tid i andelstanken og sociale tiltag til gavn for sig selv og samfundet, men omvendt ikke så stor, at »man bare bliver siddende derhjemme og spiller computer«?

Det giver Socialistisk Folkepartis ordfører for finans, skat, it og erhverv, Lisbeth Bech Poulsen, et bud på i den seneste udgave af IDAs teknologipodcast Techtopia.

Sammen med partifællen Peter Westermann har hun forfattet bogen »Oprør for fremtiden«, og bogen drager erfaringer fra andelstanken, men tager også et oprør med politikernes berøringsangst overfor data og teknologi.

»Mange politikere lader til at tænke, at it er svært, og at det må programmører og teknikere sørge for virker. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis man med den holdning afpolitiserer hele området,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun understreger, at sundhedsordførere jo heller ikke skal have en sundhedsfaglig uddannelse for at varetage deres ordførerskaber, men at de skal være kritiske og lytte til kloge hoveder. Og den tænkning bør også gælde data og it.

»På den måde var skandalen om Facebook og Cambridge Analytica faktisk positiv, fordi den bragte spørgsmål om systematisk overvågning og logning ind på den politiske scene,« siger hun.

Teknologi er ikke godt eller ondt

SF'ernes oprør for fremtiden i en digitaliseret verden er ikke en modstand mod teknologi. Det slår Lisbeth Bech Poulsen fast. For først industrialiseringen og siden digitaliseringen har en stor del af æren for, at vi i dag lever så priviligerede liv i den vestlige verden .

»Det er et spørgsmål om, hvad vi bruger teknologien til, der kan deles op i godt og ondt,« siger hun til Techtopias podcastvært Henrik Føhns.

Derfor er bogen også et opråb om at tage magten over teknologien og lægge den i hænderne på dem, der vil borgerne det bedste, i stedet for at lade den lille eksklusive magtelite i Silicon Valley tage magten i samfundet. Og med netop et tiltag som borgerløn, der giver plads og rum til en arbejdsuge på 25 timer og ekstra ro i tilværelsen, kan være en del af løsningen på at få flere til at samle sig om sociale projekter eller andelsforeninger.

Er borgerløn vejen frem?

»Tidligere var jeg ikke fortaler for borgerløn, og jeg tror heller ikke den vil virke, hvis vi ikke samtidig tager fat andre steder,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Historisk har andelsselskaber været medvirkende til at sikre bedre arbejdsforhold, løn og priser. "Oprør for fremtiden" spinder videre på den tanke. For hvorfor er det blevet så fjern en tanke at arbejde for eller eje ting i fællesskab? Coop gør det stadig, mange el-leverandører gør det også. Og ved at tage arbejdet, indsatsen og udbuddet "hjem" til os selv, kan vi fjerne en del af den data, vi hælder i de monopollignende forhold, som The Big Five har opnået.

Men med 12.500 kroner i borgerløn til den gennemsnitlige dansker, skulle vejen være banet for, at vi kan gå ned i tid og varetage sociale forpligtigelser. Beløbet skal altså være en lomme af frihed, som ikke fritager os fra at arbejde og tjene vores egne penge, men som medfører, at vi ikke skal arbejde lige så hårdt. Og tjene lige så meget. For at opretholde en fornuftig levestandard

Men hvor skal de penge komme fra?

»I dag beskatter vi løn ret højt, men kapitalindkomst ret lavt,« indskyder Lisbeth Bech som en mulig finansiering af en borgerløn, som ikke kan rejses alene ved skat, hvis det er meningen, at vi skal arbejde mindre. I stedet skal pengene skabes mellem vores egne hænder eller beskattes fra dem, der tjener mest på den data, der udgør fremtidens valuta - de store tech-giganter.

»For 100 år siden var det en demokratisk diskussion, hvad der ville ske med samfundet, hvis man fik virksomheder, der er for store. De store tech-virksomheder har i dén grad magt og viden og mulighed for at påvirke tingenes tilstand - men de har også mulighed for at manipulere med os og i høj grad forme, hvordan vi som mennesker lever vores liv,« siger Lisbeth Bech Poulsen og fortsætter:

»Så det er ikke teknologien, vi har noget imod, men vi er bekymrede over, hvordan vi forvalter den.«

Du kan høre hele udsendelsen, hvor Lisbeth Bech Poulsen også taler om, hvordan teknologien bør forvaltes, og hvordan begrebet jobløs vækst kan gå fra at være en dårlig nyhed for ansatte til at blive en gave af tid i ugens udgave af podcasten Techtopia, #oprørforfremtiden eller direkte via iTunes.