Serieiværksætter kendt fra DRs »Løvens Hule« Jakob Neua Nørgaard har med et engangsbeløb betalt det samme i skat, som en gennemsnitlig lønmodtager når gennem 40 år.
Han har bare ikke fået udbetalt 40 års løn.
Jakob Neua Nørgaard blev i 2021 ramt af en særlig skatteregel, der i iværksættermiljøet er kendt som »skatten fra helvede«. Den pålagde ham at betale omtrent otte millioner kroner i skat.
Men pengene, han blev beskattet af, har aldrig stået på hans bankkonto. Det er fiktive penge i aktier, der er steget voldsomt i værdi, og selvom han ikke solgte dem, blev han alligevel beskattet af værdistigningen.
»Det er helt vanvittigt at modtage sådan en regning. Jeg var ikke bevidst om, at man på den måde kunne ende i en situation, hvor man kan risikere konkurs på grund af noget skat, som man jo helt ærligt ikke skylder. Det er ikke penge, jeg nogensinde har haft,« siger Jakob Neua Nørgaard.
Skattereglen – den såkaldte lagerskat – har været et velkendt problem for iværksættere, stort set lige siden den blev indført i 2009.
Berlingske sætter i en artikelserie fokus på, hvordan iværksættere bliver ramt hårdt af skatteregninger, når virksomheder bliver børsnoteret.
Regeringen arbejder netop nu på et nyt iværksætterudspil, der skal sikre flere investeringer og børsnoteringer i dansk iværksætteri. Derfor håber iværksættermiljøet på, at regeringen nu vil genbesøge de skatteregler, som eksperter og brancheorganisationer har omtalt som ødelæggende.
Hver måned i minus
Jakob Neua Nørgaard har sammen med fem øvrige medstiftere skabt softwarevirksomheden Penneo i 2014, som mange mennesker i dag møder, når de skal underskrive digitale dokumenter med MitID.
Han er ikke længere en del af driften i Penneo, men er i dag medlem af bestyrelsen.
Penneo blev i 2020 noteret på vækstbørsen First North i Danmark for at rejse kapital til at få virksomheden til at vokse endnu mere.
Ofte sker der det ved en børsnotering, at kursen i begyndelsen har store udsving, inden den finder sit stabile leje i markedet. De første få måneder på børsen fordoblede Penneos kurs sig for efterfølgende at falde drastisk igen.
Iværksættere indretter sig typisk sådan, at de ejer anparter og aktier i deres virksomheder gennem et personligt holdingselskab. Når man gennem et holdingselskab ejer under ti procent af aktierne i et børsnoteret selskab, skal man betale lagerskat.
Stiger aktierne i værdi, skal ejeren betale 22 procent i skat af værdistigningen, uanset om aktierne sælges eller ej. Falder aktierne omvendt i værdi, opnår ejeren et skattefradrag, som kan bruges den dag, aktierne sælges med gevinst, så der skal betales mindre i skat.
På grund af den store kursstigning i Penneos første halve år på First North-børsen, kvitterede skat med en regning på over otte millioner kroner til Jakob Neua Nørgaard i januar 2021.
Millionerne skulle betales kontant senest til november samme år. Penneo-stifterne skulle tilsammen betale 45 millioner i lagerskat, selvom de ikke havde solgt deres aktier.
Jakob Neua Nørgaard skulle finde otte millioner kroner.
»Da jeg modtog den regning, var det fuldstændig uoverskueligt, hvordan jeg skulle finde de penge. Jeg havde fået iværksætterløn i mange år. Jeg havde ingen formue. Hver måned gik jeg i minus, men skat skulle have otte millioner af mig,« siger han.
Hvis han ikke betalte, ville millionerne ryge til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og det kunne føre til en konkursbegæring.
»Jeg prøvede at tale med Skat om, hvad der ville ske, hvis jeg ikke kunne finde pengene til november. Men svaret var bare: Det er reglerne, du må finde pengene, vi kan ikke lave en afdragsordning, for vi er ikke en bank,« siger han.
Selv hvis han havde lyst til at sælge sine aktier, kunne han ikke, fordi de var låst fast i en såkaldt lockupaftale, som betød, at han tidligst kunne sælge aktierne i august. Det vil sige kun få måneder før, at skatteregningen skulle betales, uden at have vished om, hvad kursen ville være til den tid.
Ejere, medarbejdere og tidligere investorer i en virksomhed fastlåser ofte deres aktier ved en børsnotering for at signalere til markedet, at de ikke bare vil skabe hurtig profit og sælge i det sekund, selskabet går på børsen. Hvis mange aktionærer sælger samtidig, kan det udløse store udsving i kursen og skabe mistillid.
Bør genoptage gamle årsopgørelser
Da det blev august, solgte flere af stifterne ud af deres aktier for at dække den store skatteregning på 45 millioner kroner. Nu stod de med et mindre ejerskab af virksomheden, uden at få en gevinst ud af det, for de afleverede alle pengene til skat.
Herefter faldt kursen.
»Det gjorde ondt. Jeg har været deprimeret over at have arbejdet så hårdt for noget, og alt det arbejde stod i én aktie. På grund af skat blev det hele sat i frit fald. Den værdi, vi havde oparbejdet, forsvandt bare stille og roligt, fordi alle solgte ud for at dække skatten,« siger Nørgaard.
Jakob Neua Nørgaard ejer stadig en del aktier i Penneo, men det ændrer ikke på, at han har været vred over, at en skatteregning tvang ham til at sælge ud.
»Politikerne bliver nødt til at forstå det uretfærdige i, at iværksættere skal betale skat i millionklassen af papirpenge. Det handler virkelig ikke om, at iværksætterne ikke vil betale skat. Det handler om, at vi skal betale skat af penge, vi aldrig har haft,« siger han.
Regeringen skal inden længe præsentere et nyt iværksætterudspil, der skal sikre flere investeringer og børsnoteringer til dansk iværksætteri. Jakob Neua Nørgaard håber på, at politikerne vil genbesøge de tekniske skatteregler.
»Jeg håber også, at de vil se tilbage i tid, for vi er selvfølgelig nogen, der synes, at det vil være retfærdigt at få genoptaget en årsopgørelse af ældre dato, så vi kan beholde lidt flere af vores egne penge,« siger han.
Iværksætteren er siden blevet medstifter af en ny virksomhed, den digitale ejendomsmægler Estaldo, som fik en investering på 2,75 millioner kroner af Jan Lehrmann i »Løvens Hule« i 2022.
»Det kunne være sjovt at have en ejendomsmæglerbutik, som var ejet af danskerne, men jeg ville tænke mig virkelig grundigt om. Jeg vil fraråde alle danske iværksættere at lade sig børsnotere, og ellers ville jeg flytte selskabet ud af landet,« siger Nørgaard.
Det eneste, Jakob Neua Nørgaard har fået ud af skattemiseren, er et fradrag, han kan bruge på for eksempel en aktiegevinst i fremtiden, så han skal betale mindre i skat. Før han kan benytte sig af det, kræver det dog, at han kan tjene de samme penge en gang til.
»Det kommer nok aldrig til at ske, at jeg kommer i nærheden af et så stort millionbeløb igen, og så er pengene jo bare tabt,« lyder det.