Et flertal i det amerikansk senat har overraskende afvist et republikansk forslag, der ville udvide forbundspolitiet FBIs hemmelige overvågning ved at give mulighed for at kunne kræve tele- og internetoplysninger udleveret uden en dommerkendelse.
Forslaget blev stillet efter den nylige massakre på en natklub for homoseksuelle i Orlando, hvor 49 blev dræbt og 53 såret, og det var ventet, at der ville være flertal. Men der manglede to stemmer, før der var det krævede flertal.
Tys-tys-breve i fokus
Lovforslaget ville give FBI mulighed for at kræve oplysninger udleveret fra tele- og internetselskaber, uden at en dommer først havde vurderet sagen og givet tilladelse til det. De store teknologi- og teleselskaber, heriblandt Google, Yahoo og Microsoft, har taget skarp afstand fra forslaget, som de mener vil true privatlivets fred og ikke bidrage til at forbedre den nationale sikkerhed.
Også borgerrettighedsorganisationer har anklaget forslagsstillerne for at udvide myndighedernes overvågning og indføre bagdøre i den forfatningsmæssigt beskyttelse mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser.
Det er igen de såkaldte »Nationale sikkerhedsbreve«, som er i fokus. Ifølge en gammel lov kan FBI ved blot at sende et brev til en tele- eller internetudbyder kræve at få udleveret oplysninger, men samtidig betyder brevet, at tele- eller internetudbyderen har forbud mod at orientere de berørte parter om, at deres oplysninger er blevet udleveret til myndighederne.
Ikke adgang til indholdet
Lovforslaget lagde op til, at FBI ved at sende et nationalt sikkerhedsbrev kunne få udleveret oplysninger om elektronisk kommunikation med tidspunkter for e-mails, emnelinien samt afsender og modtager. Forbundspolitiet skulle også kunne kræve at se oplysninger om netsteder, som en person havde besøgt, og oplysninger om, hvornår man havde logget på sociale medier. FBI skulle derimod ikke kunne få adgang til selve indholdet af den elektroniske kommunikation blot ved at sende et nationalt sikkerhedsbrev.
Lovforslaget ville samtidig have gjort en bestemmelse i den såkaldte »USA Patriot Act« permanent, så efterretningstjenester kan overvåge de »ensomme ulve«, altså folk, der er mistænkt for at planlægge kriminelle handlinger, men som ikke kan kobles sammen med en udenlandsk terrorgruppe. Bestemmelsen udløber i december 2019 og er ifølge det amerikanske justitsministerium aldrig blevet brugt.
Repræsentanternes Hus skal også stemme om lovforslaget. Her har der traditionelt været modstand på tværs af partierne mod at udvide overvågningen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
