Selvransagelsens time i dansk tøj- og tekstilbranche

Hele den danske tøj- og tekstilbranche er under øget overvågning fra forbrugere, politikere og medier, efter at den bangladeshiske fabriksbygning Rana Plaza for nylig styrtede sammen i en historisk stor arbejdsulykke i april. Det stiller større krav til deres samarbejde med leverandørerne, og nu skal branchen selv skrive reglerne for deres partnerskaber på opfordring af regeringen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sprækkerne i vægge og stolper var allerede blevet spottet dagen inden. Og mange af arbejderne havde forladt bygningen af frygt for et kollaps. Men de blev tvunget tilbage, og timer senere styrtede den otte etager høje fabrik sammen om dem.

1.127 arbejdere, der syede tøj for vestlige virksomheder som danske Texman, omkom den 24. april i år, mens de var på arbejde i byen Savar, lidt uden for Bangladesh’ hovedstad Dhaka.

Den historisk blodige arbejdsulykke fik debatten om vestlige tøj- og tekstilproducenters ansvar over for deres arbejdere i lavtlønslande til at blusse op, og internationale giganter som H&M, Inditex og Tesco underskrev få uger efter en international aftale, som ingen danske virksomheder ville tilslutte sig.

I stedet skal den danske branche selv forfatte en aftale om, hvilke regler de skal følge i Bangladesh. En aftale, som handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har taget initiativ til, men som hun nu har lagt i hænderne på branchen selv.

»Virksomhederne bliver nødt til at komme med noget, som også er legitimt i offentligheden. Ellers vil det blive gennemskuet, og hele øvelsen vil fremstå som om, at man har gjort det hurtigt, bare for at gøre noget – og at indholdet i sidste ende ikke flytter noget,« siger Kim Sundtoft Hald, der er lektor med speciale i leverandørstyring på CBS i København, og vurderer derfor, at resultatet vil blive en reel aftale, fordi virksomhederne ikke har råd til at lade være.

Konkrete handlingsplaner

Landets største tøj- og tekstilvirksomheder som Bestseller, Jysk, IC Companys, Coop og Dansk Supermarked mødes inden sommerferien med foreningen Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) for at nedfælde de regler, de selv skal følge fremover. Forinden vil virksomhederne ikke gå i detaljer med, hvad aftalen skal forpligte dem til. Men ifølge oplægget fra Pia Olsen Dyhr skal der diskuteres åbne leverandørlister, kemikalier og brandsikkerhed, og DIEH, der består af virksomheder, folkelige organisationer, fagbevægelsen og en række erhvervsorganisationer, mener også, der er brug for handling nu:

»Derfor vil parterne i juni på en række møder udarbejde konkrete handlingsplaner, som kan sikre, at vi fra dansk side bidrager aktivt til bedre arbejds- og miljøforhold, når danske virksomheder får produceret tøj i Bangladesh,« siger Hanne Gürtler, sekretariatsleder i foreningen, og peger blandt andet på, at virksomhederne endnu en gang skal tage stilling til den internationale aftale, som de i første omgang undlod at skrive under på.

Bygget på sø fyldt op med affald

I dagene efter katastrofen i Savar blev der fundet kvitteringer fra danske Texman, der står bag mærkerne Wagner og Tøjeksperten, i ruinerne, og det stod hurtigt klart, at selskabet fik syet skjorter på fabrikken.

Dengang sagde selskabets direktør Ole Koch Hansen til Berlingske, at Texman ikke har nogen planer om at ændre deres forretning i landet endsige forlade Bangladesh. I dag har virksomheden indført nye regler om, at leverandørerne skal sende bygningstilladelser og dokumentation for bygningssyn til tøjkoncernen. Katastrofen har påvirket Texman dybt, lyder det fra Ole Koch Hansen.

»Det er en ufattelig tragedie, at så mange mennesker er slået ihjel og kommet til skade på grund af en enkelt mands svindel med byggetilladelser. Det fik os meget hurtigt til at overveje, hvordan vi kunne stramme op på krav til de leverandører, som vi bruger i Bangladesh,« siger han med henvisning til den sammenstyrtede bygning, der ifølge arkitekten ikke var opført som en fabriksbygning, men som indkøbscenter. Og efterfølgende har undersøgelser vist, at underlaget under fabrikken var en gammel sø, som var blevet fyldt op med affald.

For de danske virksomheder, der ikke fik produceret på den pågældende fabrik, men som bruger andre fabrikker i Bangladesh, har det også været et wake-up-call, selv om de allerede gennemfører kontroller hos leverandørerne.

Jysk fik sidste år produceret otte procent af deres tekstiler syet af bangladeshiske arbejdere, og virksomheden har otte leverandører i landet. Katastrofen gav anledning til at dobbelttjekke leverandørerne, fortæller kommunikations- og CSR-direktør Jonas Schrøder, der tilføjer, at ulykken i Savar er en påmindelse om, at det er vigtigt at være tæt på sine leverandører.

»Desværre bekræftede situationen også, at den menneskelige faktor også spiller ind der, hvor man sourcer. For lige meget, hvor meget man kontrollerer, så skal man have tillid til, at folk eksempelvis ikke bliver gennet tilbage på arbejde, mens fabrikken er ved at styrte sammen,« siger han.

Afviser at flytte

Også IC Companys har haft fat i sine fire leverandører i Bangladesh for at sikre sig, at alt er i orden. For som udgangspunkt vil tøjkoncernen gerne være i landet.

»Ellers skulle man tage den nemme løsning og flytte produktionen væk, men det vil vi ikke. Vi vil hellere blive og skabe vækst, jobs og bæredygtig udvikling,« siger CSR-chef Morten Lehmann fra IC Companys, og Betsellers kommunikations- og CSR-direktør Mogens Werge stemmer i:

»De trænger til, at vi handler med dem. I Kina har vi hjulpet dem ud af fattigdom, og det samme kan ske i Bangladesh, hvor vi skal hjælpe dem med at udvikle samfundet.«

Sidste år importerede danske virksomheder tekstiler og beklædningsgenstande fra Bangladesh for 2,4 mia. kroner – næsten tre gange så meget som for fem år siden. Den stigende interesse for de bangladeshiske leverandører afspejler sig da også i tallene fra den danske tøj- og tekstilbranche, hvor både Bestseller og IC Companys har gjort stigende brug fra Bangladesh’ arbejdere de senere år. Sidste år fik Bestseller produceret 19 pct. af deres samlede tekstilindkøb i Bangladesh, Texman 29 pct. og IC Companys 6,6 pct., supermarkedskæden Coop tre pct. og Dansk Supermarked 11 pct.

Ridser i image-lakken

Svaret på, hvor langt ned i leverandørkæden danske virksomheder kan drages til ansvar for ulykker og dårlige arbejdsforhold, er ikke entydigt, mener lektor Kim Sundtoft Hald. For det etiske ansvar rækker langt ud over det juridiske og kan ifølge lektoren have »uendelige grænser«, så virksomhederne risikerer at blive »straffet helt ud til bomuldsmarken«.

»Praksis er, at virksomhederne forsøger at sikre sig juridisk med eksempelvis en »code of conduct«, hvor der står, hvad leverandøren konkret har ansvaret for i forhold til det sociale og miljømæssige. Men det er principielt ligegyldigt i forhold til det etiske ansvar og specielt i forhold til den offentlige debat og endelige dom om etik og moral,« siger Kim Sundtoft Hald.

Jysk vil nødig forholde sig til, hvad ulykker som den i Bangladesh og den efterfølgende fokus på leverandører og arbejdsforhold, kan betyde for forretningens ry og rygte,

»I forhold til at det var sådan en kæmpe tragedie, så kan en debat om Jysk’s image ligge på et lille sted,« siger kommunikations- og CSR-direktør Jonas Schrøder.

I Bestseller ærgrer kommunikations- og CSR-direktør Mogens Werge sig over, at tøj- og tekstilvirksomheder bliver skåret over en kam, men vurderer, at hans selskab intet har at skjule. Tværtimod ser han et lyspunkt i, at medier og forbrugere har større opmærksomhed på branchen,

»Jeg tror, at mange er usikre på, hvad der sker. Men så må vi stå frem og fortælle, hvad vi gør, og det kan vi godt. Der er sikkert masser, man kan gøre bedre, men der er også meget, vi kan være stolte af,« siger han og giver lektor Kim Sundtoft Hald ret i, at Bestsellers ansvar »i princippet nærmest er uendeligt« hvad angår leverandører i første, andet og tredje led.

»Vi har også ansvaret for den bomuld, der dyrkes på marken, men der er bomuldsproduktion i millioner af plantager, så vi kan ikke forvalte det hele. Men vi må prøve,« siger Mogens Werge.

Både Jysk, IC Companys og Coop er medlem af den uafhængige organisation Business Social Compliance Initiative (BSCI), der står for kontrollerne på fabrikker i lande som Bangladesh. Bestsellers kontroller sker derimod i samarbejde med udvalgte agenter og kører efter egne regler, mens PWT Group bag Texman har indledt processen med at blive medlem af BSCI.

16 dage efter at fabrikken Rana Plaza i Dhaka styrtede i grus, fandt redningsmænd den unge mor og syerske Rashem Begum, der havde ligget begravet under ruinerne. Hun var i live og berettede om, at hun aldrig havde troet, at hun skulle se dagslyset igen. Rashem Begum blev fisket op af murbrokkerne samtidig med, at internationale fagforeninger, NGOer og store virksomheder i fællesskab skrev den internationale aftale om, hvordan de sikrer acceptable arbejdsforhold i Bangladesh.

Svenske H&M var nogle af de første til at skrive under, og få dage efter meddelte koncernens topchef Karl-Johan Persson, at selskabet leder efter nye produktionslande og nævner Latinamerika og Afrika som oplagte steder.

Herhjemme er det dog ganske få virksomheder, der bruger Afrika til tekstilproduktion, og over en bred kam melder de, at der ikke er nogle udflytningsplaner til det afrikanske kontinent inden for den nærmeste fremtid.