Selvkørende biler, robotter og brint – Bjarke Ingels skal bygge fremtidens by for Toyota

Bjarke Ingels skal stå i spidsen for Toyotas nye byggeprojekt, der skal ligge for foden af Mount Fuji i Japan. Selv kalder den danske stjernearkitekt projektet, der udelukkende skal drives bæredygtigt, for »det mest ambitiøse til dato«.

Bjarke Ingels Groups nyeste projekt – Toyota Woven City. Byen skal opføres for foden af Mount Fuji i Japan. Det vides endnu ikke, hvornår byen, der også kaldes for fremtidens by, vil stå klar, men byggeriet indledes i begyndelsen af 2021. Bjarke Ingels Group

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels skal for Toyota bygge et levende laboratorium med forsøgspersoner.

Sådan lød det i hvert fald ifølge Toyotas øverste chef, Akio Toyoda, da han ved forbrugerelektronikmessen CES, der i disse dage finder sted i Las Vegas, skulle forklare, hvilket projekt Bjarke Ingels Group skal stå i spidsen for.