En køretur i en af Waymos taxaer – der kan findes i flere amerikanske byer – koster omtrent det samme som en tur i en Uber.
Der er bare én markant forskel, man ikke kan undgå at lægge mærke til:
I bilen er der ingen chauffør på førersædet, og rattet drejer rundt af sig selv.
Bilerne kører rundt i de amerikanske storbyer San Francisco, Phoenix og Los Angeles. Hver uge gennemfører de for tiden flere end 100.000 ture – dobbelt så mange gange som i maj.
Der kører altså totalt selvkørende biler på de amerikanske veje, og det går – trods nogle problemer – udmærket.
Ved hjælp af sensorer og kameraer holder bilen selv styr på, hvor den befinder sig i forhold til mennesker og objekter i nærheden.
Virksomheden Waymo, der ejes af Googles moderselskab, Alphabet, har nu også udvidet til Californiens motorveje og til et større område af Los Angeles.
Og nu ønsker Alphabet at investere tungt i flere selvkørende biler, skriver The New York Times.
Mere investering på vej
Det er ikke klart, nøjagtig hvor meget Alphabet i dag bruger på Waymo. Og det er meget uklart, om investeringen er rentabel.
The New York Times skriver, at en gruppe af Alphabets eksperimenterende firmaer – inklusive Waymo – havde et tab på to milliarder dollar i den første halvdel af 2024. Og Waymo stod formentlig for størstedelen af det tab.
I juli lød det fra topfolk i Alphabet, at virksomheden planlagde at investere yderligere fem milliarder dollar i Waymo.
Det er dog stadig tvivlsomt, hvor mange mennesker man kan overbevise om, at det er sikkert at køre i selvkørende biler.
Der har tidligere været rapporteret flere biluheld: Et eksempel er, at en Waymo-bil ramte en cyklist, som pådrog sig mindre skader. Et andet eksempel er en Waymo-bil, der kørte ind i en hund, som døde.
Uheld har været med til at skabe en ekstrem stor modvilje mod selvkørende biler fra nogle kritikere, som frygter for sikkerheden på vejene.
Fra branchens egne folk har argumentet hele tiden været, at de selvkørende biler kan gøres mere sikre at færdes i, end biler der styres af mennesker.
Selvkørende biler bliver styret over mobilnettet og fra et væld af indbyggede sensorer og kameraer fodret med store mængder af data, som gør dem i stand til at »se« omgivelserne her og nu.
Software skal så sørge for, at bilerne reagerer hensigtsmæssigt og fornuftigt, således at der ikke sker sammenstød eller påkørsler.
En ny generation på vej
Om Waymo nogensinde kan blive en profitabel forretning, er endnu usikkert.
Selskabet er dog langt foran sine konkurrenter såsom Cruise, der er ejet af bilgiganten General Motors.
Efter flere uheld blev firmaets tilladelse i Californien trukket tilbage, så bilgiganten ikke længere måtte have selvkørende biler ude på de statslige veje.
Det var med til at give Waymo endnu mere dominans på markedet for selvkørende biler.
Prisniveauet for en køretur i en selvkørende Waymo-taxa er som nævnt nogenlunde svarende til det, en tur i en Uber koster.
Men forskellen i, om forretningen er rentabel, handler især om, at Waymo også skal betale for at have bilerne stående et sted, hvor de kan lade. Bilerne er også ganske dyre og har højteknologiske kameraer.
Lige nu er det femtegenerations Waymo-biler, der kører på vejene. Waymo-bilerne er en særudgave af elbilen Jaguar I-Pace, der kan koste over 100.000 dollar i USA.
Sjette generation af Waymos biler begyndte at køre deres første testture i juli, og denne generation kan sænke omkostningerne, lyder det fra selskabet.
De nye køretøjer er lavet af en kinesisk elbilproducent ved navn Zeekr.
