Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er godt nyt til laget af iværksættere og unge vækstvirksomheder. Venturefonden Seed Capital har lukket op for sin tredje fond. Målet er at skaffe 750 millioner kroner til nye startup-investeringer.
Seed Capital har nu cirka ti år på bagen, og klog af skade har den efterhånden rettet sit sigtekorn lidt mere ind. Den vil selvsagt hellere gentage pletskuddene i sin fond nummer to end fejlskuddene i den første. Det er i praksis lig med, at fonden i dag fokuserer mere på de kandidater, der er tættere på markedet end tidligere, fortæller chefen for fonden, managing partner Ulla Brockenhuus-Schack, til Berlingske.
»Vi må nok erkende, at vi i lang tid ikke har været gode nok til at tjene penge i venture. Når det er sagt, synes jeg efterhånden, at både vi og de andre fonde har vist nogle fornuftige resultater. Men det har taget tid at lære det her. Både fra vores side og fra investorsiden. Vi har blandt andet lært, at selv om vi fokuserer på den tidlige fase, bliver vi nødt til at tage en mindre teknologirisiko og i stedet satse på produkter og investeringer, der er tættere på at kunne komme på markedet,« siger hun.
Læringskurve kan ses i regnskaberne
Den læringskurve, som Seed Capital-chefen taler om, kan aflæses i årsrapporterne fra venturefonden. For et par år siden måtte venturefonden melde om en nedskrivning på 159 millioner kroner i værdien af sin første fond, mens den anden havde svært ved at komme i omdrejninger og »blot« kunne levere 30 millioner kroner i overskud.
I årsrapporten 2014 fremgår det, at der er blevet luget ud i selskaberne i første fond, mens de fem, der er tilbage, begynder at vise bedre takter. Sidste år blev resultatet for den første fond 26 millioner kroner.
Og den anden fond spurter derudad. Sidste år genererede den 236 millioner kroner, når man både tæller afkast og værdiforøgelse med. Sidstnævnte situation forekommer alene, når der kommer nye investorer til et selskab, og værdien derfor kan beregnes på ny. I 2014 trak det i den positive retning, at det trådløse højttalerkoncept Libratone blev solgt, så der ved årsskiftet var 14 aktive selskaber tilbage. I begyndelsen af det nye år kunne den nyhed så suppleres med salget af motions-appen Endomondo, som Seed Capital ejede en luns af.
Set med Seed Capitals øjne begynder der altså endelig at være kontant afkast på investeringerne i dens fonde. Ulla Brockenhuus-Schack er ikke bange for at erkende, at det har været dyre lærepenge, men hun fremhæver samtidig, at virksomhederne i fond nummer to har stort potentiale.
»Det har været en lang læreproces. Vi slås stadig med den første fond – og det på baggrund af beslutninger, vi traf for ti år siden, da den blev etableret,« siger hun og tilføjer:
»Vi tog for stor teknologirisiko med den første fond. Det slås vi stadig med, og vi forsøger at få det bedst mulige ud af det. Fond nummer to ser derimod rigtigt god ud. Det begynder at ligne noget. Selv efter de seneste, store exits har vi stadig virksomheder som Trustpilot, Mofibo og Vivino i fonden. De har stort potentiale.«
Det er på fundamenterne, at Seed Capital nu har sat den tredje fond på benene. Én ting er, at erfaringsgrundlaget siden begyndelsen for ti år siden nu er større. en anden er, at beløbene også er øget.
Fondene bliver typisk etableret med et grundbeløb, en såkaldt »first closing«, hvorefter de løbende bliver toppet op. Første fond havde en first closing på 309 millioner kroner, men endte på 531 millioner kroner. Anden fond begyndte med 433 millioner kroner og lukkede på 682 millioner kroner. Den nye, tredje fond har nu nået en first closing på ca. 500 millioner kroner og ventes at ende på 750 millioner kroner.
Fondene gennemgår typisk en investeringsfase, der løber godt fem år og er rettet mod at kunne opløses med profit efter omtrent 10-12 år. Sidstnævnte afhænger dog af, om det giver mere mening at fortsætte fonden. Seed Capital snuser sig ofte frem til startup-kandidater via sit samarbejde med DTU, og der er ofte penge fra de offentlige fonde med i den allertidligste fase. Når koncepterne er modnet, står Seed Capitals pengetank, der er polstret med investorernes penge, klar til at booste investeringen.
Det handler om at tjene penge
Hele vejen arbejder Seed Capital særdeles tæt sammen med iværksætterne om at træffe de rigtige valg.
Et af de valg, de typisk bliver opfordret til at tage, er at få en bestyrelsesformand, der ikke er fra Seed Capital, selv om venturefonden meget vel kan være største eksterne investor. Det er der gode grunde til, forklarer Ulla Brockenhuus-Schack.
»Vi kan coache founders, hjælpe med at rekruttere bestyrelsesmedlemmer og ledelsesressourcer, assistere med det praktiske, finde forretningsmodellen osv. Men som regel tager vi ikke selv formandsposten. Vores erfaring siger os, at det har stor værdi at få en person fra industrien ind som formand – én der kender branchen. Derudover er vi med hele vejen. Det tror jeg også hjælper og er værdsat. Hvis de skaber gode resultater, kan vi komme med flere penge. Selv om vi er en tidlig investor, er vi typisk med hele vejen til exit,« siger hun.
I sidste ende handler det dog om at gøre en god forretning. På trods af at Seed Capital gør netop det, som politikere og andre interessenter efterspørger: at hælde midler i de virksomheder, der skal skabe deres portion af fremtidens arbejdspladser, er der på bundlinjen én årsag til, at Seed Capital eksisterer. Og den handler ligeledes om bundlinjer.
»Vores formål er at tjene penge til investorerne. Det gør vi ved at investere i lovende vækstvirksomheder og få deres produkter gjort klar til markedet. Investorerne skal selvfølgelig kun investere i det, fordi de får et fornuftigt afkast,« siger Ulla Brockenhuus-Schack.