Securitas' direktør erklæret konkurs efter identitetstyveri

Direktøren for et af verdens største sikkerhedsselskaber, svenske Securitas, har haft problemer med sikkerheden. En ukendt person har begået identitetstyveri og har optaget lån i direktørens, Alf Göranssons, navn.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: SEBASTIEN NOGIER

Det skriver Securitas i en pressemeddelelse.

»I slutningen af marts blev Alf Göranssons berøvet sin personlige identitet, da en person lavede en låneanmodning i hans navn.«

»Den femte april meldte Alf Göransson episoden til politiet. Alf Göransson har ikke modtaget nogen information om, hvorvidt lånet blev givet eller størrelsen af lånet.«

»Den 10. juli blev Alf Göransson erklæret konkurs af retten i Stockholm uden at være blevet kontaktet forud for beslutningen,« skriver Securitas.

Konkursen er blevet erklæret, fordi identitetstyven selv har begæret konkursen i Alf Göranssons navn.

Alf Göransson er gået til retten og politiet og forventer, at konkursen bliver ophævet hurtigst muligt.