SEB-kunder valfarter mod ellers dødsdømt produkt

Pensionsselskabet SEB oplever, at flere kunder sparer op med garanti for en fast ydelse via det såkaldte gennemsnitsrenteprodukt, der ellers er blevet dødsdømt af flere eksperter.

Her ses det nuværende SEB hovedsæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Administrerende direktør i SEB Pension, Kim Johansen, konstaterer, at det er femtedel af kunderne, der vælger gennemsnitsrenteprodukt fremfor for de mere gængse markedsrenteprodukter.

Det skriver Børsen.

»Flere og flere kunder giver udtryk for usikkerhed på baggrund af det, de læser i aviserne. De har ikke lyst til at påtage sig en stor risiko og vælger derfor at sige, at tre pct. i forrentning uden risiko for et kæmpe negativt afkast er attraktivt«, siger Kim Johansen til Børsen.

Søren Andersen, aktuar og indehaver af rådgivningsfirmaet FPension, kalder udviklingen for opsigtsvækkende, men tror ikke, at der bliver tale om en generel tendens for hele pensionsbranchen.

»Pension er et lavinteresseområde, så det er ikke normalt, at kunderne tager selvstændigt stilling til finansielle risici. Hovedparten af pensionskronerne bliver betalt som markedsrenteprodukter. SEB er en undtagelse, for som udgangspunkt er produktet døende«, siger Søren Andersen til Børsen.