Se hvor der bliver flere og færre arbejdspladser i København

Politikerne på Københavns Rådhus jonglerer med store erhvervsarealer: Der bliver færre firmaer end ventet i dele af Ørestad, Valby og Nordamager – til gengæld skal der bygges stort erhvervsområde på nuværende skinner bag Hovedbanegården.

Erhverv og boliger skulle oprindeligt have været blandet i den vestlige del af Ørestad Syd, men nu lægger kommunen op til et næsten rent boligkvarter – sådan som udviklingsselskabet By & Havn har ønsket sig, fordi det er svært at lokke kontorinvestorer til. Foto: By & Havn/Ole Malling Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Færre erhvervskvadratmeter og dermed færre job i Ørestad Syd, Nordøstamager og Valby Syd og samtidig flere virksomheder og arbejdspladser i Indre By, på arealerne bag Hovedbanegården og i Copenhagen Science City med Rigshospitalet og Panuminstituttet.

Sådan lyder nogle af forslagene i en erhvervsrapport forud for den kommuneplan, som Københavns Borgerrepræsentation skal vedtage næste år om hovedstadens udvikling 12 år frem i tiden.

Og meget tyder på, at rapportens jongleren med næsten tre millioner kvadratmeter og tusinder af mulige job bliver vedtaget, for et enigt økonomiudvalg med alle otte rådhuspartier har netop nikket til planerne.

Mere byggeri ved metro

Rapporten tager afsæt i en analyse fra erhvervsmæglerne Sadolin & Albæk og sætter lup på otte områder. Anbefalingerne omfatter tre steder at skrue op for erhvervsarealer i forhold til de eksisterende planer:

  • Indre By skal fastholdes som en bydel med mange arbejdspladser, og der skal åbnes for mere byggeri langs havneløbet ved Kalvebod Brygge og på eksisterende arealer som Scala-grunden, hvor det hensygnende indkøbscenter er revet ned og bliver erstattet af et milliardbyggeri med kontorer samt butikker i stueplan.
  • På lidt længere sigt skal håndværkere og byggekraner også gøre indhug i kæmpestore banearealer mellem Københavns Hoved-banegård og Dybbølsbro Station, der efterhånden også er kendt som Fisketorvet.

Både ved Kalvebod Brygge og på banearealerne udpeger rapporten finansvirksomheder, firmahovedkontorer og hoteller som velegnede formål – og det er da også, hvad der ligger en del af i nabolagets nuværende, bebyggede områder med eksempelvis Nykredit, Marriott Hotel og det nye Tivoli-hotel.

  • I Copenhagen Science City med massive udvidelser af både Rigshospitalet og Københavns Universitet skal der skaffes mere plads til erhverv.

»Vi får tre nye metrostationer, og her skal virksomheder kunne bygge kontordomiciler tæt på transport og forskningsmiljøerne. Vi har ikke lagt os fast på byggeprocenter, men der er ingen tvivl om, at der skal ske en byfortætning,« fastslår overborgmester Frank Jensen (S).

Også Indre By, Kalvebod Brygge og banearealerne bliver mere interessante og tilgængelige med metroudbygningen.

Flere boliger

Andre steder skal der derimod skrues ned for erhverv og kontorer, så der i stedet bliver plads til boliger:

  • I den sydlige del af Ørestad er det blevet svært at tiltrække virksomheder, som foretrækker kontorbydelen Ørestad City lige nord for Amagermotorvejen. Derfor bliver et nyt kvarter ændret til boliger fra en blanding af boliger/erhverv. Til gengæld åbnes døren for kontorbyggeri ved Bella Center.
  • Det nordøstlige hjørne af Amager har tabt hvert femte job, fordi produktionsvirksomheder er flyttet væk. Samtidig er området ret tyndt bebygget, selv om den sydligste del længe har haft metro. Nu lægger kommunen op til, at der kan komme boliger, og at dele af området får blandet status med let erhverv.
  • I Valby Syd er flere gamle fabrikker omdannet til kontorer, men markedet er efterhånden mættet, og ejerne af det snart fraflyttede grønttorv får opfyldt ønsket om at etablere et boligkvarter på den kæmpestore grund.

Byggeri for milliarder

Samlet har København udlagt 2,8 millioner kvadratmeter til erhverv, og det tal bliver fastholdt, selv om der bliver rykket rundt mellem områderne.

Med en skønnet kvadratmeterpris på 10.000-15.000 kroner svarer det til muligt byggeri for 28-42 milliarder kroner de næste 12 år. Kommunen vurderer selv, at der er et årligt byggebehov for erhverv på 200.000 kvadratmeter eller 2,4 millioner kvadratmeter i hele perioden, så planen har en del luft. Og aktuelt står knap ni procent af kontorerne i hovedstaden tomme, så en del kvadratmeter bliver omdannet til boliger, sådan som Berlingske Business tidligere har beskrevet.

Selv om boliger fortsat står højt på dags-ordenen med den store tilflytning til hovedstaden, understreger Frank Jensen, at kommunen også har fokus på erhverv og går efter at etablere 20.000 nye arbejdspladser frem til 2020.