Schweizisk valutabombe er dyre lærepenge

En truende regning på op mod 700 millioner kroner har været en dyr lærestreg for Saxo-stifterne, Kim Fournais og Lars Seier, der har afgivet egne aktier for at få flere ind i ejerkredsen i Saxo Bank – banken er nu mindre spekulativ.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Saxo Bank-stifter og -direktør Kim Fournais kalder hændelsen »det vildeste event, der nogensinde har været på en hovedvaluta«, og han gør det klart, at begivenheden samtidig har været en lærestreg af de helt store med markante ændringer i Saxo Bank til følge.

I januar i år droppede den schweiziske nationalbank (SNB) overraskende fastkurspolitikken over for euroen. Schweizerfrancen steg øjeblikkeligt voldsomt i værdi, så kursen på schweizerfranc pr. euro faldt, og det gav enorme tab til en række Saxo Bank-kunder, der havde spekuleret i valutaen.

Mange af kunderne enten kan eller vil ikke betale tabet, og derfor risikerer Saxo Bank potentielt at hænge på en regning på op mod 700 millioner kroner.

»Det er til at tage at føle på, for 700 millioner kroner er mange penge. Det er selvfølgelig ikke sjovt, det er forfærdeligt. Når sådan noget sker, giver det uro på alle fronter,« siger Kim Fournais.

Han fortæller, at hændelsen har medført store omvæltninger i Saxo Bank.

»Vi har lært en masse af det, men det er dyre lærepenge,« siger Kim Fournais og tilføjer, at banken blandt andet har øget kravet til sikkerheden:

»Vi har aldrig været de mest aggressive med hensyn til at tilbyde meget høj gearing (risikofyldt forstørrelse af en investering, red.), men vi er blevet mere konservative efter det her og kræver mere sikkerhed fra kunderne. Det har medført, at der er nogle kunder, der hellere vil handle et andet sted end i Saxo Bank. Så mister vi noget forretning, men sådan er dét, for vi vil ikke gå på kompromis. Og det er nogle af de mest risikofyldte kunder, der går andre steder hen.«

Saxo Bank har regnskabsmæssigt valgt at afskrive worst case-scenariet på 700 millioner kroner, men det endelige tab er endnu ikke gjort op, da banken fortsat er i forhandlinger med kunderne om en tilbagebetaling.

Ifølge Kim Fournais kan det trække ud i tre-fire år. Tabet har også betydet, at banken var nødt til at skaffe yderligere kapital til banken. Også for at sikre banken mod en eventuel lignende risiko i fremtiden.

I april kom den amerikanske investeringsfond CarVal med i alt 579 millioner kroner for 2,5 procent af aktierne og kapitalbeviser for resten, mens Kim Fournais, Lars Seier og en række mindre aktionærer i august solgte 9,9 procent af aktierne til det indonesiske konglomerat Sinar Mas Group.

»Lars og jeg sad selvfølgelig og tænkte lidt over det. Vi har investeret i det her i 23 år – det er vores livsopsparing. Det kan da godt være, at det at sælge en lille skive fra, nok ikke er helt dumt,« siger Kim Fournais om salget.