Schweizisk storbank prøver endnu en topchef for at rydde op i skandaler. Nu kommer »Uli Kniven« til
Svingdøren svirrer igen i Credit Suisse, der endnu engang skifter topchef efter flere år med skandaler, finanstab og intern uro, mens topchefer og formænd er kommet og gået. Nu skal Ulrich Körner med tilnavnet »Uli Kniven« forsøge at rette op på den schweiziske storbank.




