Over 70 procent af alle verdens dødsfald skyldes ifølge World Health Organization (WHO) kroniske lidelser og livsstilssygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, kræft eller diabetes. Mange af disse lidelser er svære at behandle, når først de er fremskredne, og derfor begynder sundhedssektoren i stigende grad at kigge mod forebyggelse frem for behandling.

Det blev cementeret, da en ny partnerskabsaftale mellem Roche Diagnostics, der er et datterselskab til den schweiziske medicinalgigant Roche, og det nordsjællandske innovationscenter Nordic Health Lab blev underskrevet onsdag.