Schweizisk finanshus fordobler sit resultat

Det schweiziske finanshus UBS har mere end fordoblet sit nettoresultat og overgår samtidig analytikernes forventninger, skriver nyhedsbureauet Bloomberg News.

Foto: ALVIN BAEZ.
Læs mere
Fold sammen

UBS opnåede et nettoresultat på 2,07 mia. schweizerfranc i årets tredje kvartal. Til sammenligning blev resultatet 726 mio. schweizerfranc i tilsvarende periode af 2014. Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal.

UBS overgik dermed også analytikernes forventninger, der ifølge data indsamlet af Bloomberg, var et nettoresultat for perioden på 1,73 mia. schweizerfranc.

Ifølge selskabet er årsagen til det forbedrede resultat, at finanshuset har haft nogle skattefradrag, samtidig med at det har afsat færre provisioner til retssager.

I regnskabet kan ligeledes læses, at finanshuset har fået forespørgsler af myndighederne vedrørende skandalen omkring fodboldforbundet Fifa.

UBS-aktien steg 1,9 pct. til 20,41 schweizerfranc.