Scandlines hiver Femern-afgørelse for EU-Domstolen

Rederiet mener, at Kommissionens godkendelse af EU-støtte til Femern-forbindelsen bygger på så mange fejl, at ansøgningen bør annulleres.

Scandlines mener at kommissionens godkendelse af EU-støtte til Femern-forbindelsen bygger på så mange fejl, at ansøgningen bør annulleres. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

Scandlines har længe været i offensiven for at forsvare deres nuværende monopol på overfarten mellem Danmark og Tyskland mod en ny fast forbindelse, og nu åbner rederiet endnu en flanke i krigen mod Femern-forbindelsen.. Scandlines indbringer nemlig EU-Kommissionens afgørelse om støtte til den faste forbindelse for EU-Domstolen.

Afgørelsen bygger ifølge Scandlines på så mange fejl og forkerte beregninger, at Kommissionen aldrig burde have godkendt støtteanmodningen fra det dansk-tyske tunnelprojekt.

»Da EU-Kommissionen i juli overraskende pressede en godkendelse af Femernprojektets finansieringsmodel igennem, skete det uden at have åbnet en formel procedure og uden at inddrage eller advare dem, som har klaget over modellen - i alt fem private og offentlige virksomheder - herunder Scandlines. Vi har ikke anden mulighed end at bede om, at Domstolen annullerer beslutningen og således få Kommissionen til at behandle sagen på ny og dermed få en ordentlig juridisk behandling og vurdering af sagen,« lyder det fra Scandlines' adm direktør Søren Poulsgaard Jensen i en pressemeddelelse.

Det kom for nyligt frem, at ansøgningen til EU-Kommissionen bygger på en tilbagebetalingstid på 55 år. Dermed markant mere end Transportministeriet og Femern-forbindelsen har fortalt i Danmark, hvor tilbagebetalingstiden på projektet efter flere budgetoverskridelser nu er på 39 år.

Forskellen på de to udregninger drejer sig blandt andet om, at Femern-forbindelsen i ansøgning om EU-støtte antager, at Scandlines' færger fortsætter med at sejle med et mindre antal afgange end i dag, mens beregningen Folketinget har fået at se antager, at færgedriften stopper. Ved at antage, at færgerne fortsætter og dermed tager en del af trafikken, sænkes forventningen til den faste forbindelses indtægter og tilbagebetalingstiden forlænges.

Men i den godkendelse af EU-ansøgningen, som Margrethe Vestager underkrev i juli, har man blandet æbler og pærer. I udregningerne af det samfundsøkonomiske afkast, henviser man således til de udregninger fra Transportministeriets konsulenter, der ikke tager højde for færgerne. Dermed får projektet et afkast på 4,7 pct. Det er et krav, at der skal være mindst 4,0 pct. samfundsøkonomisk afkast, hvis projektet skal gennemføres.

Men eftersom resten af EU-ansøgningen forventer fortsat færgedrift, bør det også medregnes her, påpeger Scandlines. Gør man det, vil det sænke det samfundsøkonomiske afkast med 0,9 procentpoint ifølge en økonomisk redegørelse, Transportministeriets konsulenter offentliggjorde i januar. Dermed ender afkastet på 3,8 pct. og dermed under den magiske grænse.

»Processen har været ganske absurd: EU Kommissionen og Konkurrencekommissæren har enten sovet i timen eller valgt at sætte kikkerten for det blinde øje, da man hastede en så vigtig beslutning igennem uden at forholde sig til så afgørende uoverensstemmelser i grundlaget,« lyder det fra Søren Poulsgaard.

Han er samtidig utilfreds med, at Kommissionen i godkendelsen af projektet ikke tager stilling til spørgsmålet om ulovlig statsstøtte. Med en tilbagebetalingstid på 55 år har flere påpeget, at projektet vil ende med en såkaldt »rentedød«, hvor renterne på lånene bliver så store, at den faste forbindelse aldrig vil kunne tjene sig hjem. Med statsgarantierne i baghånden vil Femern-forbindelsen dermed ende med at sende regningen videre til de danske skatteydere, og ikke bliver betalt af af brugerne som der ellers er lagt op til.

»Når forbindelsen først er bygget, og man dernæst finder ud af, at trafikmængden er meget lavere end antaget, og at konkurrenterne ikke bare forsvinder, så kan man med statsstøtte i baghånden vælge at dumpe priserne og klemme de private virksomheder ud af markedet. Det er en fordel, som statsstøtten giver ganske ensidigt, og det er konkurrence for skatteydernes penge,« siger Søren Poulsgaard Jensen.

»Vi har rigeligt med juridiske og forretningsmæssige grunde til at bede EU Domstolen om at vurdere sagen upartisk. Vi ønsker blot, at beslutningen annulleres, således at sagen kan gå retur til EU Kommissionen med pålæg om, at den skal have en ordentlig juridisk behandling med formel procedure og et klart svar på statsstøttespørgsmålet, som reelt stiller konkurrerende virksomheder lige.«