Saxo Bank udpeger islamiske investeringer

Transaktioner efter islamiske principper er den hurtigst voksende bankforretning.

Foto: JAIME REINA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Investorer, der ønsker at at investere i overensstemmelse med islams forskrifter, kan få screenet markedet af det amerikansk baserede IdealRatings.

Danske Saxo Bank har indgået en aftale med selskabet, så brugere af bankens handelsplatform kan finde frem til de investeringer, der er i tråd med islam.



"Islamisk bankforretning er den hurtigst voksende sektor inden for bankforretning i øjeblikket. Området vækster cirka 25 procent om året, til gengæld er det meget nyt - kun 40 år gammelt - og det er stadig småt, hvilke finansielle produkter og services, du kan få," siger Jakob Beck Thomsen, der leder Saxo Banks Mellemøst-aktiviteter fra Dubai.

Udfordringen er, at investering inden for islam er underlagt en række begrænsninger.



"Grundprincipperne er, at man ikke må have renter og udbetale dividende. Desuden må selskaberne ikke være engagerede i blandt andet pornografi, gambling, forsvar, forsikring og konventionel bankindustri," siger Jakob Beck Thomsen.

En screening af de 12.000 aktier, der kan handles gennem Saxo Bank viser, at ca. 4.000 af dem kan handles med god samvittighed inden for islams forskrifter.



"Mellemøsten er et ret vigtigt område for os, og vi kan se i statistikken, hvordan den islamiske bank-industri udvikler sig. Samtidig oplever vi, at kunder spørger, hvordan de kan handle islamisk hos os. Derivater og råvarer er svært at få til at lade sig gøre inden for islam, men med aktier er der gode muligheder," siger Jakob Beck Thomsen.




Konference: HR og ledelse i krisetider


INFOshop: Danske topchefer forventer øgede investeringer