Sats umoralsk i hårde tider

Vil du score på aktiemarkedet? Sæt pengene i cigaret-, våben- og sprutaktier.

Modelfoto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Våbenaktier
Hvis man for alvor skal investere i våbenaktier, så er det primært i USA det foregår. Og det er ikke så meget pistoler og kanoner man investerer i, som højteknologi og flyproduktion.Amex indekset for våbenproducenter er de seneste 12 måneder faldet med 21 procent, mens det brede Standard & Poor’s 500-indeks er faldet med 35,9 procent, når der tages højde for udbyttebetalinger.

De store våbenproducenter er virksomheder som Northrup Grumman, Boeing og Lockheed Martin, men man skal dog som investor være opmærksom på, at mange af dem også leverer til specielt den civile flyindustri. Og den kan i høj grad blive påvirket af den økonomiske krise.

Men ellers regnes våbenproducenter for at være ret stabile virksomheder.

Økonomiske kriser får normalt ikke militærbudgetterne til at skrumpe voldsomt, og i staten har de fleste virksomheder en solid og betalingsdygtig kunde.