Sats umoralsk i hårde tider

Vil du score på aktiemarkedet? Sæt pengene i cigaret-, våben- og sprutaktier.

Modelfoto: Colourbox
Læs mere
Fold sammen
Det skyldes flere forhold, men blandt andet at en økonomisk krise typisk ikke går lige så hårdt ud over forbruget af cigaretter, alkohol og våben, og at netop de brancher er så lukrative, at de kan udbetale udbytte selv i krisetider og ikke er afhængige af bankfinansiering.

Tobaksaktier

Det kan godt være, at stadigt flere steder bliver røgfrie. Men tobaksaktierne har det stadig ganske udmærket. Det europæiske Bloomberg-indeks for tobaksaktier er de seneste 12 måneder ganske vist faldet med 18,4 procent, men det skal sammenlignes med et fald i det generelle Bloomberg Europaindeks på 39 procent, når der tages højde for udbetalingen af udbytter.

For investorerne er der dog ikke det store at vælge imellem blandt tobaks- og cigaretaktier i Europa. Faktisk er der kun tre børsnoterede tobaksfirmaer. Giganten er British American Tobacco, der blandt andet ejer Skandinavisk Tobakskompagni.

British American er dobbelt så stor som nummer to, Imperial Tobacco Group.

Benjamin i gruppen er svenske Swedish Match, der primært gør sig i pibetobak og snus, og derfor ikke på samme måde er en rendyret cigaretaktie.

De amerikanske tobaksaktier har klaret sig endnu bedre det seneste år. Amex tobaksindekset er siden slutningen af januar sidste år faldet med 14 procent når der tages højde for udbetalingen af udbytter, mens Standard & Poor’s 500-indekset i samme periode er faldet med 35,9 procent.