Sats på teknisk viden

Niels B. Christiansen fra Danfoss opfordrer politikerne til at satse mere på de tekniske uddannelser. Her vil de unge kunne få attraktive job i stedet for at læse fag, hvor det bliver svært at finde arbejde.

Klaus Schwab, grundlægger og leder af World Economic Forum. WEF åbner med en ceremoni tirsdag, og blandt deltagerne er Danfoss-topchef Niels B. Christiansen. Foto: Salvatore Di Nolfi Fold sammen
Læs mere

Der er brug for at styrke de tekniske uddannelser, hvis danske virksomheder skal kunne rekruttere de rigtige medarbejdere, og hvis der skal sættes fart på væksten i virksomhederne og lanceres flere start-ups.

Sådan lyder budskabet fra Niels B. Christiansen – topchef i Danfoss – som deltager i årsmødet i World Economic Forum, der åbner med en ceremoni i Davos tirsdag aften.

»Vi skal styrke vores naturvidenskabelige og tekniske kompetencer, og vi skal bl.a. fokusere mere på udviklingen inden for kompliceret software og matematik, for grænsen rykker sig konstant i forhold til, hvad vi skal kunne,« siger han.

I den tidligere SR-regering forsøgte daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) at rulle nogle af de uddannelser tilbage, som ifølge ministeren sendte studerende direkte ud i arbejdsløshed. Men hendes forsøg på at ændre på tingene blev mødt med voldsomme protester fra universiteter og læreanstalter.

Uhensigtsmæssige knopskydninger

Ifølge Niels B. Christiansen er det imidlertid nødvendigt at gøre et nyt forsøg på at ændre uddannelserne, så flere unge kommer i gang med at læse fag og få kompetencer, som efterspørges af virksomhederne, og som Danmark har brug for, hvis velstanden og velfærden skal opretholdes.

Han mener, at der er sket uhensigtsmæssige knopskydninger hos flere universiteter, og han savner en prioritering, som sikrer, at man bl.a. får uddannet markant flere ingeniører, for alle prognoser viser, at Danmark kommer til at mangle ingeniører i stort tal.

»Man kan diskutere, hvorfor Aalborg Universitetscenter har en afdeling i København, der konkurrerer med CBS. Man kan spørge, hvorfor RUC har fag med alt for få studerende. I en virksomhed ville man fokusere og trække nogle grænser. De penge, vi ville spare på at lukke ned nogle steder, kunne vi bruge til at gøre studierne mere attraktive på andre områder,« siger han.

Derudover mener han, at de gode jobmuligheder – der er forbundet med at blive f.eks. ingeniør – bør markedsføres. Hans håb er, at der vil komme flere rollemodeller for unge i folkeskolen og gymnasiet.

»Vi ser i dag, hvordan nogle af de unge med de kompetencer, vi efterspørger, kan få ekstremt spændende job og gode lønninger – direkte fra universitetet. Det gør de, fordi de tilfører virksomhederne stor værdi. Jeg håber, at vi kan få de historier fortalt i offentligheden, så det kan inspirere andre unge.«