Sass vil se nærmere på stigende bidragssatser

De stigende priser hos realkreditinstitutterne vækker bekymring, og derfor vil erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen drøfte sagen med sektoren, der advarer mod indgriben.

Den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) vil sætte lup på realkreditinstitutionernes bidragssatser, der er steget gennem de senere år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Nok må realkreditinstitutterne tjene penge, så de kan polstre sig mod eventuelle tab, men priserne må ikke sættes for meget i vejret.

Det siger den nye erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), efter realkreditinstitutterne igennem et par år generelt har hævet priserne, de såkaldte bidragssatser, kraftigt.

»På den ene side er det vigtigt, at realkreditinstitutterne polstrer sig, så markedet bevarer tilliden til realkreditinstitutterne og realkreditobligationerne. Når et realkreditinstitut er bedre polstret, så kan det give en fordel i form af lavere renter på lån. Det kommer realkreditlåntagerne til gavn,« siger Henrik Sass Larsen og fortsætter:

»På den anden side skal realkreditinstitutterne naturligvis ikke bare uden sagligt belæg sætte bidragssatserne op – det er ikke en blankocheck.«

Ministeren påpeger, at de stigende bidragssatser, der især er sket på de udbredte rentetilpasningslån såsom F1-lånet, har skabt bekymringer flere steder. Derfor vil han nu tage fat i realkreditinstitutterne.

»De stigende bidragssatser er en bekymring, jeg har mødt flere steder. Jeg vil mødes med sektoren og drøfte sagen,« siger han.

»Det er ikke en blankocheck«

Udmeldingen kommer, dagen efter Henrik Sass Larsen i Berlingske Business lagde op til skærpede kapitalkrav til de danske kreditinstitutter. Og det hænger ikke sammen, påpeger Realkreditrådet, der er brancheorganisation i realkreditsektoren.

»Bidragssatserne stiger jo i disse år netop på grund af stigende kapitalkrav, som er en politisk beslutning, og det er voldsomme kapitalkrav. Det er en fordobling af kravet, når vi taler om EU-kravene, og samtidig forhøjer man kvalitetskravene til kapitalen. Det vil sige, at den del af kapitalen, der skal være egenkapital, bliver mellem fire- og femdoblet. Og det er dyrere at få egenkapital end andre former for kapital,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Hvis kapitalkravene øges til realkreditinstitutterne, og de samtidig ikke får lov til at hæve bidragssatserne, vil det ifølge Ane Arnth Jensen få den konsekvens, at der på et tidspunkt ikke er flere realkreditkroner at udlåne.

»For realkreditinstitutterne er der kun et sted at hente den kapital, og det er hos låntagerne. Og hvis ikke man kan gøre det, så er der kun én konsekvens; så må man stoppe udlånet på et eller andet tidspunkt. For hvis realkreditinstitutterne skal have x antal øre i kapital for hver krone, de låner ud, så når man et punkt, hvor der ikke er mere kapital, og der derfor ikke kan lånes mere ud. Det ville være en katastrofe for dansk økonomi,« siger Ane Arnth Jensen.

Ingen kæp i hjulet

Hun påpeger, at dansk realkredit er den billigste finansiering overhovedet, og at sektoren har lånt ekstra 320 mia. kr. ud siden finanskrisen start i efteråret 2008, så det samlede realkreditudlån nu er oppe på 2.500 mia. kr.

»Hvis ikke vi havde haft realkreditsystemet i Danmark, som har kunnet funde sig og sælge obligationer uden problemer hele vejen gennem krisen, så havde Danmark været i en meget sløj forfatning. Derfor er det vigtigt at sikre, at man ikke stikker en kæp i hjulet for, at realkreditinstitutterne kan låne ud til danskerne og virksomhederne,« siger Ane Arnth Jensen.