Sass Larsen stikker hånden i bankerneshvepserede

På overfladen ser det nemt ud. Få fat i bankdirektørerne, tving dem til at speede deres håndtering af landbruget op, så svage gældsplagede landmænd kommer ud af erhvervet og nye, friske kræfter kan investere og igen gøre dansk landbrug konkurrencedygtigt.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Pengene er allerede i bankerne, der har nedskrevet milliarder på det kriseramte erhverv. Nogenlunde sådan kan erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og hans rådgivere og embedsmænd have tænkt, da de søsatte en plan for at hjælpe landbruget ud af den kritiske situation, de er havnet i med for høj gæld og faldende priser på deres vigtigste produkter, mælk og svinekød. Men meget tyder på, at Henrik Sass Larsen har forregnet sig.

For at pille ved bankernes håndtering af landbruget er som at bede om problemer. Vi skal her lige bemærke, at dansk landbrug er tungt gældsat, og det vurderes, at bank og realkredit i alt har lånt mere end 350 mia. kr. til erhvervet. Og bankerne har hver deres måde at gøre tingene på.

Som beskrevet i flere cases arbejder Jyske Bank f.eks. ud fra den praksis, at man ikke vil afskrive gæld til en landmand, uden at han også lægger nøglerne til gården. Det skete f.eks. på en luksusgård med 450 kvadratmeter stuehus i Holsted, som banken ser ud til at tabe mere end 50 mio. kr. på. Nordea har derimod forsøgt sig med at placere svære landbrug i til lejligheden konstruerede selskaber, hvor man forsøger at sikre værdierne. En tredje vej, som Den Jyske Sparekasse benyttede til luksusejendommen »Lille Amalienborg«, var at afskrive noget af gælden – en såkaldt akkordering, som giver en effektiv, men overbelånt landmand mulighed for at komme videre, men dog med et forbehold for, at pengene skal betales tilbage, hvis han igen kommer til penge.

Det er netop denne sondring mellem effektive og ikke effektive landmænd, som erhvervsministeren også kigger på. For man er fra myndighedernes side interesseret i, at effektive, men hårdt belånte landmænd kommer videre, mens overbelånte ineffektive landmænd skal ud af erhvervet. Den udvikling er der en klar samfundsmæssig interesse i, selv om bankerne ikke bryder sig om indblandingen. Fra bankernes side mener man derimod, at man allerede er i gang med at løse problemerne, selv om det gør ondt. Hvor ondt kan ses på Spar Nord, der kom med kvartalsregnskab onsdag. Ud af nedskrivninger på 98 millioner kroner stammer de 76 mio. kr. fra landbruget, primært fordi man på grund af den forværrede situation med landbrugets afsætning hjælper stadig flere landmænd ud af erhvervet.

Det giver store tab – ikke så meget på jorden, men fordi der ikke er meget værdi i bygningerne, hvis et landbrug ikke skal drives videre.

Hovedpinen i landbruget er alvorlig og kompleks – og der er næppe en hurtig og nem kur. Det må Henrik Sass Larsen nok sande, selv om det kunne være flot at præsentere en færdig plan inden valget.