Sass Larsen klar til regulering af Betalingsservice

Erhvervs- og vækstministeren melder ud, at han er klar til at kigge på en politisk regulering af Betalingsservice efter Konkurrencestyrelsens analyse.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen melder nu ud, at han på baggrund af tirsdagens analyse af Betalingsservice fra Konkurrencestyrelsen er klar til at kigge på en politisk regulering af Betalingsservice. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen melder nu ud, at han på baggrund af tirsdagens analyse af Betalingsservice fra Konkurrencestyrelsen er klar til at kigge på en politisk regulering af Betalingsservice.

»Stigende indtjening, flere transaktioner og en betydelig markedsposition sammenholdt med et manglende fald i priserne indikerer, at markedet ikke fungerer optimalt. Det vil derfor være naturligt at overveje, om der er behov for regulering,« siger ministeren i en udtalelse og tilføjer, at fordele og ulemper først skal undersøges.

»I første omgang er det vigtigt at få undersøgt fordele og ulemper ved at regulere produkter som Betalingsservice. Det kan være, at det giver mening at lade de samme regler gælde for Betalingsservice som for betalingskort,« siger Henrik Sass Larsen.

»Jeg har derfor bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at se på, hvordan vi kan ændre lovgivningen, så der ikke kan opkræves urimelige priser og avancer for Betalingsservice - på samme måde som det i dag er tilfældet for betalingskort,« siger han.

Et velfungerende system

Sass Larsen henviser desuden til den analyse, Konkurrencestyrelsen udarbejdede i 2011. Dengang sagde daværende erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen, at hun ville holde øje med, at Betalingsservice ikke »udviklede sig i en negativ retning«.

»Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påpegede i 2011-analysen, at Nets havde en høj og stigende indtjening ved Betalingsservice og vurderede, at konkurrencepresset fra alternative produkter var begrænset. Siden er Nets’ indtjening steget yderligere og betalingen til pengeinstitutterne øget, siger Henrik Sass Larsen, som samtidig kalder Betalingsservice for et velfungerende system.

»Betalingsservice er et velfungerende system og en effektiv betalingsform. Men når der er tale om et meget kendt og udbredt produkt, at det selvfølgelig vigtigt, at der holdes øje med, at produktet administreres på en forsvarlig måde,« siger han.

Både Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis erhvervsordførere, Benny Engelbrecht og Hans Kristian Skibby, glæder sig over udmeldingen fra Sass Larsen, der begge har udtrykt behov for en politisk regulering af Betalingsservice.