Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er Fødevareforbundet NNF på vegne af slagteriarbejderne, Dansk Industri på vegne af Danish Crown og Erhvervs- og Vækstministeriet, der nu er nået til enighed om redningsplanen. Planen, der skal sikre en af klippeøens største arbejdspladser dets fortsatte eksistens, går helt konkret ud på at oprette et medarbejderinvesteringsselskab, hvori medarbejderne via et fritvalgskonto indskyder 3,5 procent af deres løn over de næste fem år. Selskabet vil investere i slagteriet, der dermed er sikret overlevelse i hvert fald indtil 2019.
»Jeg er utrolig glad for, at vi har kunnet blive enige om en aftale, der kan redde slagteriet i Rønne fra en lukning. Det har været helt afgørende for os, at har kunnet lave en aftale, der ikke indebærer, at vores medlemmer går ned i løn, men at de i stedet investerer i deres arbejdsplads. At aftalen nu sættes til afstemning blandt slagteriarbejderne, er samtidig væsentligt for mig,« siger forbundsformand Ole Wehlast fra Fødevareforbundet NNF.
Det kan blive muligt for slagteriarbejderne at få pengene igen på sigt, og fagbossen slår fast, at der derfor ikke er tale om en lønnedgang. Skulle slagteriet alligevel lukke efter fem år, er pengene dog tabt for medarbejderne.
»Man træder ind med ansvarlig kapital, og det indebærer en risiko. Men det gode er, at incitamentet til, at man gør det ekstra godt, er blevet større,« siger Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass-Larsen, der har spillet en væsentlig rolle i forhandlingerne. På et pressemøde i Industriens Hus gav han udtryk for, at en lukning af slagteriet ville være en katastrofe på klippeøen. Staten vil nu afsætte midler til medfinansiering af nye investeringer på Danish Crown. 1,3 millioner kroner ekstra årligt.
»Aftalen her er et flot udtryk for den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab har fundet løsning for at bevare en arbejdsplads, som har så stor betydning for hele Bornholm. Samtidig har der været en klar vilje fra lokalsamfundet, herunder Bornholms kommune, til at bidrage til, at vi kunne nå et resultat, siger Karsten Dybvad, administrerende direktør for Dansk Industri.Aftaleparterne slår fast, at aftalen alene gælder for Bornholm og ikke kan bredes ud til andre slagterier.