Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SAS har reddet sig igennem en gigantisk krise, og nu vender den danske koncernchef sig mod konkurrenterne med skyts. Der er unfair konkurrence, fordi luftfartsselskaber, der arbejder fra lande i skattely, tager pusten fra det nye SAS, inden det for alvor er gået i luften. Det skriver Politiken.
- Vi ser gerne, at myndighederne undersøger, om der blandt vore konkurrenter i Skandinavien er nogle, som bruger modeller, der ikke er lovlige. Helt konkret ønsker vi at få undersøgt, om der er selskaber, der benytter kontraktansatte besætninger på individuelle vilkår, som betyder, at der hverken betales skat eller ydes social sikring for de ansatte, siger koncerndirektør Flemming J. Jensen til Politiken.
Dog vil han ikke komme nærmere ind på, hvem de konkrete rivaler er, som bør undersøges af skattemyndighederne.
De seneste måneder har både Ryanair og Norwegian dog været i fokus for at bruge kreative bemandingsregler, fordi de har på ikke-permanent basis ansat pilot via bemandingbureauer fra lande og områder, som har status som skattely.
Piloterne skal selv indberette deres skat, og der er ingen løn under sygdom, pension eller sociale gode med i deres ansættelse. Det betyder, at flyselskaberne kan høvle en ordentlig del af lønningerne, så konkurrencen med de andre selskaber bliver skarp.
- Vi ved, at der er luftfartsselskaber blandt vore konkurrenter rundt om i verden, hvor omkostningerne er lavere, blandt andet mellemøstlige og østeuropæiske, og vi er helt indforståede med den frie bevægelighed i EU. Men inden for Skandinavien bør det efter vores opfattelse være sammenlignelige ansættelsesmodeller, der benyttes. I SAS er alle besætninger ansat på skandinaviske vilkår, siger koncerndirektør Flemming J. Jensen til Politiken.
Og der er noget om snakken, bekræfter informationschefen hos Norwegian, Lasse Sandaker-Nielsen, for selskabet bruger udenlandske bemandingsbaser netop for at holde et lavt lønniveau.
- Dem får vi flere af den kommende tid blandt andet i Spanien. Og det er helt i tråd med reglerne, at vi ansætter personalet i de lande, hvor vi har vore baser, siger informationschefen til Politiken.