SAS står over for nye udfordringer fra konkurrenterne

Nyhedsanalyse

Lavprisselskaber som Norwegian presser SAS. Foto: Steffen Ortmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Ryanair i marts offentliggjorde købet af 175 nye fly til ekspansion på de skandinaviske, tyske og centraleuropæiske markeder, gjorde de det med vanlig nøgtern kynisme. I præsentationsmaterialet, der ledsagede investeringen, opridsede selskabet egne muligheder ud fra konkurrenternes åbenlyse udfordringer i form af afskedigelser, besparelser, lukninger og omsætningstab. Listens nummer seks var SAS, der ledsagedes af andre traditionelle og ligeledes udfordrede selskaber.

Sammen med Norwegian, der for nylig afgav en rekordstor ordre på 222 nye fly, udgør Ryanair og de øvrige lavprisselskaber den ene ekstrem i europæisk luftfart: De tjener penge, udvider konstant med nye ruter og har i airberlin og Norwegians tilfælde også interkontinentale ambitioner. Nøglen til deres succes skal findes i moderne og simple flyflåder, samt et omkostningsniveau, der muliggør meget lave priser: Ryanairs omsætning per fløjet kilometer ligger således på omtrent en tredjedel af selskaberne med højest omsætning – et tal, der også siger noget om de gamle selskabers evne til at fastholde høje priser.

Den anden ekstrem består af de traditionelle og nu konsoliderede selskaber British Airways-Iberia, Air France-KLM samt Lufthansa, der med Swiss og Austrian under vingerne som den eneste af de tre europæiske giganter formåede at generere en pæn bundlinje i 2012; 7,4 milliarder kroner større end Ryanair og easyJets årsresultat tilsammen. British Airways-Iberia og Air France-KLM er derimod voldsomt udfordret af tab på henholdsvis 6,6 og 8,8 milliarder kroner.

Alligevel har tendensen i de senere år, trods branchens pressede bundlinjer, været øgede passagertal og stigende omsætning. Hos de traditionelle selskaber ser man især en fokuseret tilpasning og foryngelse af flyflåderne, der generelt set gør det muligt at flyve med mere fyldte fly. På den anden side af en række år, der har budt på store og negative ekstraordinære poster, må man derfor vente, at især de konsoliderede selskaber vil gå lysere tider i møde – ikke mindst på grund af væsentlige stordriftsfordele.

Klemt inde mellem Ryanair & co. og de konsoliderede giganter finder man de mellemstore aktører, der endnu ikke er blevet opslugt – herunder Finnair og SAS, der blandt de ti selskaber, som Berlingske har analyseret, står meget svagt, hvad angår både indtjening, flyudnyttelse og passagervækst. En udfordring for gruppen er især de mange forskellige flytyper, der kræves for at betjene et begrænset passagerpotentiale med destinationer fra alt fra Billund til Bangkok. Finnair lever dog en hæderlig eksistens med acceptable resultater, god vækst samt pæne nøgletal og ser dermed ud til at ramme plet med en strategi, der satser på et stærkt asiatisk netværk.

Generelt set vil de regionale selskaber alligevel i stigende grad udfordres af lavprisselskaberne på egen hjemmebane, samtidig med at Lufthansa m.fl. tilbyder store, internationale netværk understøttet af fodringsruter, der ligeledes lægger et prismæssigt pres på bl.a. SAS’ kerneruter på det europæiske marked. Om det vil resultere i yderligere konsolidering, er dog fortsat usikkert.