SAS søger alsidig leder

Der spekuleres på livet løs i, hvem der skal overtage chef-posten hos SAS efter Mats Jansson, der i går proklamerede sin afsked. Afløseren behøver ikke være specialist, lyder det fra bestyrelsen.

Fritz Schur og resten af ledelsen i DONG, hvis driftsindtjening sidste år raslede ned, risikerer at blive klædt økonomisk af til skindet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvem skal overtage pladsen efter Mats Janssons kamp for SAS?

En kamp, der efter sigende sled ham op, og som er årsag til hans afgang et år tidligere end forventet.

Spekulationerne om, hvorvidt det bliver en intern eller ekstern leder, er mange. Men ét er sikkert. Den nye chef skal være alsidig i sit udtryk og behøver ikke nødvendigvis at have en kæmpe erfaring inden for luftfart. Med andre ord: Den nye leder behøver ikke være specialist. Det skriver det svenske økonomisite e24.se.

- Man behøver ikke en specialist så højt oppe i et selskab, siger bestyrelsesformanden for SAS, danske Fritz Schur til avisen.

Og når Fritz Schur i den kommende tid skal finde Mats Janssons efterfølger, så er brancheerfarenhed i højere grad en fordel end et krav:

- Vi vil have en generalist. En person, der forstå sig på økonomi og markedsføring.

Flere navne i spil

Allerede nu er flere navne nævnt som mulige kandidater til top-posten. Flere headhuntere i både Sverige og Danmark peger på den danske vicekoncernchef, John Dueholm, men andre mener , at hans alder på 59 år er imod ham. Ingen ved dog endnu, om han reelt er interesseret i jobbet.

Den 47-årige Lars Sandahl Sørensen, der i foråret forlod SAS til fordel for ISS, bliver også anbefalet fra mange sider. Det skriver Takeoff.dk.

Også andre navne er i spil. Det gælder ifølge Standby.dk f.eks. Jan Forsberg, der i dag er direktør i Svenske Jernbaner, og direktør Annika Saltengren fra SEB-bank.

Hvad der præcis kommer til at ske, er stadig uvist. Men bestyrelsesformand Fritz Schur oplyser til Jyllands Posten, at man både søger eksternt og internt, og at man tager sig den tid, der skal til:

- Tiden er ikke vigtig. Det afgørende er at finde den rigtige.