Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mens ansatte i SAS Ground Handling (SGH) har haft travlt med at gøre livet lettere for passagere og flypersonale i lufthavne, har selve virksomheden periodevis gjort livet surt for moderselskabet SAS.
Som en central del af SAS' redningsplan iværksatte man i 2012 en plan om at afhænde datterselskabet, der beskæftiger i omegnen af 5.000 personer i hele Skandinavien.
Processen har dog været vanskeligere end som så. Først fordi de ansattes lukrative overenskomster skræmte købere væk, og siden fordi man ikke lykkedes med at forhandle en aftale om salg af alle aktiviteter på plads med Swissport, der i stedet endte med at købe 10 procent af selskabet.
Det seneste stykke tid har det stået klart, at svenske Aviator ville overtage selskabet, men ifølge luftfartsitet check-in.dk er parterne i øjeblikket ved at forhandle de sidste detaljer på plads i et bud, der vil indebære, at SAS fortsat beholder dele af passagerservice i egen hånd.
»Det oprindelige mål var at sælge SGH-selskaberne, men undervejs i processen valgte SAS at skifte kurs. Der er et ønske om fortsat at have hånd i hanke med den direkte passagerkontakt og derigennem forbedre servicen til de kunder, der er udsat for uregelmæssigheder. Det er bedst, at vi gør det internt,« forklarer administrerende direktør Hans Henrik Spangenberg fra SGH til check-in.dk.
Aviators bud skulle domfatte alle groundhandling aktiviteter i Mamø-Sturup og Gøteborg-Landvetter, mens det i København, Oslo og Stockholm kun vil være de såkaldte airside-operationer, der overgår til Aviator.