SAS sikrer flere passagerer og reducerer underskuddet

Flyselskabet SAS kan notere et mindre underskud for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16 end samme periode sidste år. Det er blandt andet lavere brændstofpriser, der pynter på resultatet. Flere rejste med SAS i februar.

The logo of Scandinavian airline SAS is seen on an aircraft at Kiruna airport, Sweden, in this December 16, 2015 file photo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ints Kalnins

Selv om flyselskabet SAS lander et underskud på 309 millioner svenske kroner før skat for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16, ser det alligevel bedre ud end samme periode sidste år.

Her kunne SAS nemlig se et underskud på 836 millioner svenske kroner før skat.

»Første kvartal er sæsonmæssigt det svageste i regnskabsåret, i år blev det til et minus på 309 millioner svenske kroner. Men det viser en forbedring år til år på 527 millioner kroner. Det er drevet er af kommerciel succes, markant lavere brændstofpriser og effekterne af omkostningstiltag,« siger SAS-topchef Rickard Gustafson i regnskabsmeddelelsen.

Udover det mindre underskud kan SAS i øvrigt notere sig, at selskabet har transporteret i alt 2,02 millioner passagerer i februar, hvilket er 7,2 procent flere end i samme måned året før. Det fremgår af trafiktallene, der blev offentliggjort samtidigt med regnskabet for første kvartal, der går fra november 2015 til januar i år.

Selskabets interkontinentale trafik med 17 procent i perioden november 2015 til januar i år sammenholdt med samme perioden et år før.

Trods den voksende passagertrafik for februar oplevede SAS en belægning, der var 3,6 procentpoint lavere end i februar 2015.

Ved indgangen til marts kunne flyselskabet i øvrigt lune sig ved, at en bøde på 70,2 millioner euro til SAS Cargo vil blive tilbageført af myndighederne. Det kom dog ikke til at spille ind på 1. første kvartal, idet bøden først kommer med på regnskabet for 2. kvartal.

Sagen løber tilbage til 2010, hvor EU-Kommissionen gav SAS Cargo sammen med 11 andre flyselskaber en bøde i en kartelsag. Sagen blev ført til EU Domstolens første instans General Court, hvor bøden blev annulleret tilbage i december. Nu har EU-Kommissionen droppet at få kartelsagen prøvet ved EU-Domstolens højeste instans, Court of Justice of the European Union.