SAS sender lig og kiste til Polen ved en fejl

Det var et chok, da liget af 57-årige Øyvind Frederiksen fik en omvej på over 430 kilometer, da han skulle transporteres til begravelsen i Mandal ved Kristiansand. Mens myndighederne forhandler, efterforsker SAS, hvor det gik galt.

»Vi er sønderknuste og tomme allesammen. Vi kan ikke forstå at dette virkelig er sket. Jeg tror ikke nogen har oplevet det før. Det er en uværdig behandling af en anden verden,« forklarer 35-årige Thomas Friberg om hans afdøde fars uplanlagte tur til Polen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det blev en omvej på over 430 kilometer, da en kiste med 57-årige Øyvind Frederiksen skulle transporteres hjem til hans egen begravelse. Hele problematikken bunder i en fejlsending, hvor SAS skulle have fragtet kisten med den afdøde nordmand fra Tromsø i nordnorge til Mandal ved Kristiansand - turen gik dog ikke helt som forventet.

»Det kom som et chok,« forklarede sønnen Thomas Friberg efterfølgende til Verdens Gang.

Kisten var endt i Gdansk i Polen, og miséren har skabt en pernibel situation, hvor polske og norske myndigheder nu skal til forhandlingsbordet fredag for at få den afdøde nordmand hjem og begravet. Hos SAS er man nu i færd med at efterforske, hvad der kan være årsagen.

»Den kan være både menneskelig og teknisk. Vi har en intern efterforskning i gang for at få klarhed over det,« forklarede Knut Morten Johansen, der er informationschef i SAS.

Ifølge informationschefen kan problematikken bunde i en fejl i IT-systemet eller hos pakningspersonalet, der lod kisten blive i flyet, der også landede i Kristiansand. På den måde fik Øyvind Frederiksen en ekstra billet til Polen, da flyet skulle videre. Tilbage i Norge er Thomas Friberg dog mere bekymret for, hvornår han får sin far hjem.

»Vi er sønderknuste og tomme allesammen. Vi kan ikke forstå, at dette virkelig er sket. Jeg tror ikke, nogen har oplevet det før. Det er en uværdig behandling af en anden verden,« forklarer den 35-årige nordmand.