SAS satser på USA

Det skandinaviske flyselskab øger frekvensen på en stribe oversøiske ruter.

Foto: Anders Debel Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SAS øger fra oktober frekvensen på de oversøiske ruter til Chicago, Tokyo og Washington DC. De tre ruter får i vinterprogrammet daglige afgange fra København, mens SAS derimod som ventet lukker vinterruten til Dubai, skriver rejsesiden Takeoff.dk.

- København-Dubai har været en sæsonrute i vinterhalvåret. Skal en rute være attraktiv for bl.a. forretningsrejsende skal den være helårlig. Samtidig kommer Emirates ind på Dubai-København - dem vil vi ikke konkurrere med, siger vice president i SAS, John Dueholm, til Takeoff.dk.

Han fortæller, at flere langruter vil kræve flere fly, hvilket ledelsen ikke har planer om nu. Ved årsskiftet får SAS dog leveret en Airbus A340, som fra sommerprogrammet skal flyve København-Shanghai fem gange ugentligt.

SAS holder desuden øje med langdistancedestinationer som Indien, Hongkong og San Francisco.