SAS overvejer milliardlån - skal give rum til investeringer

Foto: Niels Ahlmann Olesen.
Læs mere
Fold sammen

SAS overvejer at polstre pengekassen med et obligationslån på 1 mia. svenske kr. - 730 mio. kr. - der skal forbedre flyselskabets finansielle råderum.

Det skriver SAS i en meddelelse.

I november udstedte SAS en virksomhedsobligation til 1,5 mia. svenske kr., der har udløb i 2022, men SAS overvejer muligheden for at sælge yderligere 1 mia. svenske kr. med samme løbetid. Det kan ske i begyndelsen af juni, oplyser SAS.

SAS' mål for gælden er, at den skal være mindre end tre gange driftsresultatet, EBITDAR. Ved udgangen af første kvartal var den på 2,9.

/ritzau/FINANS