SAS overrasker analytiker: Bedste regnskab i lang tid

Sydbanks analysechef kan ikke huske et mere overraskende SAS-regnskab end det, der er præsenteret tirsdag.

Arkivfoto. En god sommer med pæn passagervækst har været medvirkende til, at SAS er godt på vej til at overgå sidste års overskud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En god sommer med pæn passagervækst har været medvirkende til, at SAS er godt på vej til at overgå sidste års overskud.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal, som er offentliggjort tirsdag.

Det overrasker Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, og som har fulgt selskabet i en lang årrække.

Han kalder over for Ritzau Finans dagens tal for den største positive SAS-overraskelse i lang tid.

SAS kom ud af tredje kvartal af sit forskudte regnskabsår 2016/17 med et overskud før skat og engangsposter på 1863 millioner kroner.

Det var nogenlunde, som Jacob Pedersen forventede det.

»På omkostningssiden ligger SAS så noget under det, jeg havde regnet med«.

»Det handler blandt andet om, at personaleomkostningerne og brændstofomkostningerne er lavere, end jeg forudså, og så er effekten af SAS' spareprogram en spids større,« siger han til Ritzau Finans.

SAS opjusterer forventningerne til hele 2016/17 og forudser nu, at overskuddet før skat og engangsposter bliver højere end de 939 millioner svenske kroner, der blev tjent i 2015/16.

SAS-aktien er efter knap en times handel steget med syv procent på fondsbørsen i København.