SAS og Norwegian i amerikansk lobbykamp

I næsten to år har Norwegian forsøgt at få amerikansk flyvetilladelse til sit irsk-registrerede datterselskab, men møder massiv modstand fra amerikanske flyselskaber, fagforeninger og SAS, der sideløbende selv åbner nye ruter og sætter schweizisk flyselskab til at flyve en af dem.

Et fly fra hhv. SAS og Norwegian står parkeret side om side i lufthavnen i Oslo, men i luften er der kold luft mellem selskaberne. SAS arbejder efter Norwegians mening sammen i en alliance for at forhindre, at Norwegian får en amerikansk flyvetilladelse. Arkivfoto: Fredrik Varfjell/NTB Fold sammen
Læs mere

Siden begyndelsen af 2014 har flyselskabet Norwegian kæmpet en ulige kamp i Washington D.C. mod en alliance af fagforeninger, amerikanske flyselskaber og europæiske konkurrenter. Norwegian forsøger at få amerikansk flyvetilladelse til sit datterselskab Norwegian Air International, men møder massiv lobbymodstand i den amerikanske hovedstad.

Modstanden kommer blandt andet fra SAS, der i et høringssvar til det amerikanske Department of Transportation (det amerikanske transportministerium, red.) argumenterer for, at Norwegian Air International skal nægtes flyvetilladelse, fordi de udelukkende flyver under det irske bekvemmelighedsflag for at kunne nyde godt af Irlands lempelige arbejdsmarkedsregler.

Interview med Norwegians adm. direktør, Bjørn Kjos:

Det sker blandt andet, fordi Norwegian med et irsk datterselskab kan flyve mellem Skandinavien og USA med besætning fra et helt tredje land. Det afviser Norwegian dog er planen.

John Byerly, Norwegians amerikanske rådgiver

»»Det er Davids kamp mod Goliat. Vi er oppe mod store kræfter, der hver især har langt flere ressourcer end os. Men argumenterne holder ikke, og derfor må de nøjes med at trække det i langdrag i stedet for at afvise Norwegians ansøgning««


Sideløbende med den argumentation har SAS annonceret en ekstra afgang mellem København og New York, som skal flyves af den schweiziske underleverandør PrivatAir, der ikke har overenskomst med de ansatte, der ifølge et interview med branchemediet Check-in kommer fra 35 forskellige lande, og som bruger tyske eller schweiziske ansættelseskontrakter, alt efter hvad der bedst kan betale sig. Næste år skal samme leverandør bruges på en ny rute til Boston.

»Fordelen er, at vi kan lave win win-situationer, der bringer vores lønomkostninger ned ved effektivt at lege med skattereglerne i Europa. Hvilken som helst gevinst vi kan få kollektivt fra skattemyndighederne, kan vi dele,« siger PrivatAirs adm. direktør, Greg Thomas, til Check-in.

Hos SAS fastholder man kritikken af Norwegians planer med det irske datterselskab og afviser samtidig, at man kan sammenligne med arrangementet med PrivatAir.

Et ræs mod bunden

»Det er en del af Norwegians forretningsmodel at shoppe rundt i Europa for at omgå national lovgivning. Det skaber ulige konkurrencevilkår og et ræs mod bunden i vilkårene for de ansatte. Vi kan ikke gøre det samme i SAS, men vi mener også, det er forkert. Man konkurrerer ikke på, hvem der er bedst til at drive luftfart, men på hvem der udnytter smuthuller i reglerne,« siger Lars Wigelstorp Andersen, direktør for public affairs i SAS.

Interview med koncerndirektør i SAS, Lars Sandahl Sørensen:

Han mener, at Norwegians irske datterselskab er en trojansk hest, der skal gøre det muligt for Norwegian at hyre eksempelvis thailandske ansatte til at flyve på ruter mellem Skandinavien og USA.

»Vores arrangement med PrivatAir kan slet ikke sammenlignes. Vi har ikke hyret dem på grund af lavere omkostninger, men fordi de havde et fly, der kunne flyve længere end vores egne, hvilket var nødvendigt på ruten mellem Stavanger og Houston. Ruten er nu lukket, men aftalen med dem gjaldt i tre år, og derfor bruger vi dem nu på denne rute,« siger han.

Norwegians ansøgning har mødt massiv modstand i USA, hvor flyselskaber og fagforeninger gør fælles front mod det norsk-irske datterselskab. Der er brugt millioner af kroner på helsides avisannoncer og store plakater på metrostationer nær den amerikanske kongres, og sideløbende har lobbyindsatsen over for de amerikanske politikere været intens.

Langtrukken proces

Resultatet er, at ansøgningen, der normalt tager et par måneder, i Norwegians tilfælde nu har været parkeret i Department of Transportation i knap to år, og det er uhørt, mener Norwegians amerikanske rådgiver, John Byerly.

»Det er Davids kamp mod Goliat. Vi er oppe mod store kræfter, der hver især har langt flere ressourcer end os. Men argumenterne holder ikke, og derfor må de nøjes med at trække det i langdrag i stedet for at afvise Norwegians ansøgning,« siger han.

Ventetiden har været så lang, at både EUs bureaukrater og den irske transportminister har protesteret over sagsbehandlingstiden. Ifølge en aftale mellem EU og USA skal den ene part nemlig godkende et flyselskab, hvis den anden part har sagt god for dem.

Berlingske Business har uden held forsøgt at få en kommentar til denne artikel fra PrivatAir og det amerikanske transportministerium.