SAS misser millionbesparelse

SAS går glip af besparelser på grund af et politisk hensyn til sine piloter i Norge og Sverige, lyder kritikken.

SAS går glip af besparelser på grund af et politisk hensyn til sine piloter i Norge og Sverige, lyder kritikken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann

200 mio. kr. - det er ifølge formanden for Dansk Pilot Forening den besparelse, som SAS går glip af på grund af et politisk hensyn til sine piloter i Norge og Sverige.

Det skriver Børsen.

Trods en dom fra Københavns Byret fra december 2012, der giver SAS ret til frit at vælge sine nyere og billigere piloter til de lange flyvninger, lander fingeren fortsat på de ældste og dyreste piloter til de lange flyvninger.

- Vi i Dansk Pilot Forening (DPF) har sagt til SAS, at de bør gøre det, som er økonomisk mest fornuftigt. Senioretitslisten er nu fjernet ud af lovgivningen, og derfor opfordrer vi ledelsen til at tage de billigste beslutninger, siger Lars Bjørkind, der er formand for DPF, til Børsen.

Eksempelvis aflyser SAS en langruteafgang fra København fire-fem gange om året, når for eksempel en norsk pilot ikke når frem til København i tide, og det koster godt 2 mio. kr. hver gang.

SAS anslår selv af de manglende afgange koster 85-125 mio. kr. om året.

Som det er i dag, er systemet indrette sådan, at SAS transporterer de dyreste piloter ned til en lille del af forretningen, som de internationale flyvninger fra København er, og pilotformanden vurderer, det koster yderligere 50-70 mio. kr.