SAS lægger spareprogram i graven

To og et halvt år efter SAS’ storstilede spareprogram Core SAS blev sat i verden, meddeler SAS, at flyselskabet anser det som gennemført. Udsigt til overskud for første gang i mange år.

Foto: MAURITZ ANTIN.
Læs mere
Fold sammen
STOCKHOLM: En af årsagerne til, at SAS onsdag kan melde om de bedste kvartalstal siden 2008, er spareprogrammet Core SAS. Spareprogrammet blev offentliggjort i begyndelsen af 2009, da det stod klart, at SAS var truet på livet af den verdensøkonomiske krise.

Nu, to og et halvt år senere, noterer SAS-ledelsen på onsdagens pressemøde i Stockholm, at programmet kan anses som afsluttet.

- Det er sidste gang, vi nævner Core SAS i regnskabspræsentationerne. Det er gennemført, og det med et godt resultat, siger SAS’ finansdirektør Göran Jansson.



Core SAS har medført besparelser på 7,6 milliarder svenske kroner. Det er blandt andet sket ved at skære antallet af medarbejdere med noget, der ligner 5.000 ansatte – både via fyringer, orlov og salg af forretningsområder – samt ved at trimme koncernens udgifter.

Alt i alt har Core SAS betydet, at SAS i dag kan notere sig et omkostningsniveau, der er næsten en fjerdedel mindre, end før planen blev iværksat.



SAS-topchefen Rickard Gustafson står da også med rank ryg og et slet skjult smil på læberne, da han til regnskabspræsentationen fortæller om Core SAS og dets resultat. Den - i kombination med de bedrede konjunkturer i verdensøkonomien – er hovedårsagerne til, at han fastholder prognosen om, at SAS kommer igennem 2011 med overskud.

Han erkender dog, at den seneste uro har en indvirkning.



- Der er fortsat en god udvikling i markederne – også dem, som vi anser som vores. Men turbulensen i verdensøkonomien giver usikkerhed, siger han og tilføjer:

- Jeg står ved mine tidligere prognoser om at vi får overskud, hvis der ikke dukker uforudsigelige hændelser op.

Og det er der altid en risiko for i luftfarten. Senest er SAS blevet klemt af konsekvenserne af jordskælvet i Japan i marts. Det har haft en estimeret effekt på 100 millioner kroner. Derudover skal man ikke mere end et år tilbage, hvor næsten hele den europæiske luftfart blev lammet af et islandsk vulkanudbrud.