SAS kørt i stilling til salg

Meget tyder på, at det skandinaviske luftfartsselskab SAS snart bliver overtaget af tyske Lufthansa.

Læs mere
Fold sammen
SAS kan vælre på vej ud af skandinaviske hænder.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

SAS er med frasalg af datterselskaber og forhandlinger med medarbejderne om massive besparelser ved at gøre selskabet mere spiseligt for en køber.

Samtidig udtrykker Lufthansa i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten sin klare interesse for det skandinaviske marked.

- Næst efter det tyske og det italienske marked er Skandinaven et af de vigtigste for Lufthansa, siger Karsten Bentz, international direktør i den tyske flygigant.

Han afviser at udtale sig om de aktuelle spekulationer om et salg af SAS til Lufthansa, men han erkender, at der er hyppige samtaler på topniveau mellem de to selskabers ledelser.

Samtidig har SAS ifølge Jyllands-Postens oplysninger været et punkt på dagsordenen på de seneste bestyrelsesmøder i Lufthansa.